fbpx

Vigtig viden om næringsindhold i de grøntsager, vi køber. Det som få ved men alle bør kende

 

Jeg hører ofte folk udtrykke en bekymring for at de grøntsager vi køber, er af en faldende kvalitet. 

Hvis det er dig, har du helt ret i dine antagelser. I artiklen her fortæller jeg lidt om, hvorfor kvaliteten – og som konsekvens deraf – også næringsindholdet i grøntsager er faldende. Derudover fortæller jeg, hvad du kan gøre for at sikre dig nærende grøntsager af høj kvalitet.

 

Tungen lyver aldrig

 

De folk jeg møder, som er begyndt at registrere en ringere grøntsagskvalitet hæfter sig især ved den flade og intetsigende smag i nogle købte grøntsager.

Vi kender alle oplevelsen ved at spise en bleg vintertomat fra supermarkedet. Det kan smage som at stikke tungen ud af vinduet. Stod vi mellem at skulle vælge denne tomat eller en solmoden tomat fra mormors drivhus, ja så var der ingen betænkning. De to smager vidt forskelligt og langt de fleste ville vælge mormors tomat.

Det er ikke en tilfældighed, for rent biologisk er vi udstyret med en tunge der godt kan smage, hvad der er god mad og hvad der ikke er. Det er vigtigt for artens overlevelse at den mad vi spiser er god, frisk og nærende og derfor har vi fået dette smarte sanseapparat.

Så stol på din tunge – den lyver altså aldrig.

 

Måden vi dyrker grøntsager på har ændret sig

 

Her kommer lige lidt småkedelig men vigtig fakta der giver en god forståelse af, hvorfor ting er blevet som de er blevet. Hæng på…

Det hele begyndt i slutningen af 1920’erne hvor mekaniseringen og dermed effektiviseringen af landbruget rigtigt begyndt at tage fart. Pludseligt overtog maskinerne en del af arbejdet og det blev muligt at dyrke mere mad med færre mandetimer – og man gik i større og større grad væk fra gamle dyrkningsprincipper.

Undersøgelser viser at det var startskuddet til en dalende kvalitet i vores grøntsager.

Det næste helt store skridt kom i efterkrigstiden hvor man stod tilbage med store mængder petroleum fra krigen. Man fandt ud af at man fra det kunne udvinde nitrogen, fosfor og kalium – tre stoffer, der alle er væsentlige for planters vækst. Det brugte man til at sammensætte et kunstigt gødningsprodukt (NPK gødning).

Det var – set fra producentens side – en super smart måde at genbruge et restprodukt fra krigen. Dertil var det ret nemt at sælge ind til landbruget, da bønderne kunne se det smarte i at slippe for bøvlet med at lave kompost og tilføre det til markerne. I stedet kunne man bare sprede denne kunstgødning og så var arbejdet klaret.

Det var et kæmpe skridt for landbruget og det blev endda kaldt den grønne revolution – fordi det muliggjorde dyrkning af meget mere mad med en meget mindre indsats.

 

Den uheldige – men ukendte og afgørende – ulempe ved kunstgødning

 

Umiddelbart kan man ikke se at grøntsager dyrkes på kunstgødning, da nitrogen og fosfat gør planterne grønne. Men det man ikke kan se er at planter dyrket med kunstgødning mangler en hel del af de andre essentielle næringsstoffer, der både holder planten sund og nærer os.

Rent biologisk er planten afhængig af mikroorganismer for at kunne optage det fulde spektrum af næringsstoffer fra jorden. Når man dyrker med kunstgødning, så tilfører man ikke det organiske materiale til jorden, der er hjem for mikroliv. I jord dyrket udelukkende på kunstgødning er mikrolivet dødt, væk og borte. Og uden mikroliv er planten altså biologisk set slet ikke i stand til at optage alle de nødvendige næringsstoffer fra jorden.

Så det var nok lidt naivt at tro at man i et laboratorium kan erstatte naturens komplekse mekanismer med kemisk fremstillet kunstgødning – uden at der var konsekvenser af det.

 

Nødvendig introduktion af sprøjtemidler

 

En af konsekvenserne er at planter dyrket på kunstgødning nemmere bliver syge, svage og mindre modstandsdygtig overfor udefrakommende trusler.

I den sammenhæng opfandt man så gift – altså pesticider, fungicider og ukrudtsmiddel – som kunne hjælpe med at holde plantefjender væk.

Pesticider – for at holde de skadedyr væk, som planten ikke længere kunne modstå fordi den er blevet svag. Fungicider for at holde sygdomme fra døren og ukrudtsmiddel fordi ukrudtet nemmere fik overtaget når grøntsagerne havde mindre kraft til at gøre det selv.

Igen smart af producenterne – fordi der er mange penge i skidtet – men virkeligt en dårlig ting for miljøet og os der spiser planterne.

Faktisk viser undersøgelser at naturen selv balancerer det med skadedyr. De er til for at rydde op i usunde planter der ikke skal videreføre generne fra en syg plante. Derfor ser man også at skadedyr flyver hen over “sunde” marker og slår sig ned på “usunde” marker. Tankevækkende, ikk?

 

Hvor sunde er gulerødder egentligt? 

 

Ikke alle gulerødder er lige.

Amerikanske undersøgelse viser at næringsindholdet i gulerødder dyrket med kunstgødning sat op imod en gulerod dyrket på gamle principper er væsentligt forskelligt.

Her skal man spise op mod 40 kunstigt dyrkede gulerødder for at få samme næringsindhold som 1 gulerod dyrket efter gamle principper. Det er et meget godt billede på at næringsindholdet i vores grøntsager falder.

Næringsindhold i gulerødder

Der har ikke været meget forskning på området – og der findes ikke meget data på hvordan det står til i Danmark – men der findes undersøgelser fra USA som illustrer det generelt faldende niveau af livsvigtige mineraler i grøntsager – se grafen herunder (kilde: Kilde: August Dunning, forsker, ECO research)

Faldende mineralindhold

Det skal lige siges at det er en kompleks sag, og der er mange flere årsager til dette fald end dem jeg nævner i artiklen her.

Skal man så ikke bare spise økologiske grøntsager?

 

Jo for søren, det er en rigtig god løsning. Økologiske landmænd knokler for at vende tilbage til gamle principper og igen bringe det rige mikroliv tilbage i den udpinte landbrugsjord. Det er en virkelig god start.

Men du er ikke nødvendigvis sikret grøntsager af høj næringsmæssig kvalitet udelukkende fordi du køber økologisk.

Ikke alle økologiske marker er ens – og mærkningsordningen er rettet mere imod at undgå sprøjtegift end at dyrke grøntsager af høj næringsmæssig kvalitet. Der er krav om hvad man ikke må, men det er op til den enkelte landmand hvor meget han vil “nørde” med at genskabe den sunde jord og optimere biologien.

Som forbruger har vi ingen mulighed for at gennemskue vitamin og mineralindholdet i grøntsagerne fordi der ikke er en mærkningsordning for næring – vi ved blot at vi kan få noget der er dyrket uden gift.

Men når det så er sagt, så er økologiske grøntsager bare et super godt sted at starte.

 

En anden stor spiller – den lange vej fra jord til bord

 

En andens stor grund til at næringsindhold i grøntsager falder er at vores moderne samfund er gået fra lokal produktion til national eller endda global forsyning af varer. Ofte kommer vores tomater fra Holland, vores rucola fra Italien eller vores kartofler fra Samsø.

Maden er kort sagt sjældent hentet i vores baghave men er lang tid undervejs og/eller ligger længe på lager. Og desværre er det sådan at mange af de gode næringsstoffer forsvinder over tid. Det sker endda en hel del hurtigere end hvad de fleste er klar over.

Vidste du at næringsindholdet i salat falder med 50% i løbet af de første 72 timer? (Kilde: Eric Cutter, Rådgiver, Food Revolution Network). Hvor meget tror du så at salat fra Italien er værd når du spiser det? Ingen ved det – men det er helt sikkert ikke så sundt, som du tror.

Så selvom du udelukkende køber økologisk, så har du ingen mulighed for at gennemskue, hvor mange af de gode næringsstoffer, der er forsvundet under den lange vej fra jord til bord.

 

Er der nogen sammenhæng mellem sygdom og den faldende næringsværdi i vores mad?

 

Det er en svær en at svare på, og det kræver en masse forskning for at kunne dokumentere årsagen til sygdom. Men faktum er at der er rigtigt meget mere sygdom nu, og at kurven har været stigende over de sidste 100 år. Sygdomme som diabetes, fedme, astma, allergi, autisme og cancer har været stærkt stigende – især de sidste 20-30 år.

Så det er da ganske nærliggende at kigge på kosten for at se, om der er en sammenhæng. Almindelig sund fornuft siger i al fald mig, at når vitale vitaminer og mineraler forsvinder fra vores mad, ja så vil der også være en konsekvens.

I USA findes der efterhånden en del forskning på området, og er du nysgerrig på at vide mere, kan du f.eks. tjekke en video lavet at Dr Zach Bush der giver en amerikansk vinkel på sagen. Han er forsker og en stor stemme i en ”fødevarerevolution” som rejser sig i USA i disse år. Videoen finder du på siden her.

 

Hvad kan du selv gøre for at sikre dig sundere og bedre mad?

 

Det ligger mig rigtigt meget på hjerte at hjælpe dig til at få adgang til næringsfyldt mad der nærer din krop – også selvom du bor i byen. Ja det er faktisk min store mission. Så her giver jeg dig mine bedste råd med på vejen.

Sådan får du flere vitaminer og mineraler fra grønt

#1 Vær bevidst når du køber dine grøntsager.

 

Vær bevidst om at der er forskel på grøntsager. Brug din tunge som guide og prøv så vidt muligt at købe grøntsager der er:

  • Økologiske
  • Danske – og aller helst lokalt produceret
  • I sæson – så de ikke har ligget for længe på lager
  • Snup dem der ser mest friske ud i grøntafdelingen
  • Køb ”levende mad” når du ser det – f.eks. økologiske spirer, krydderurter eller mikrogrønt i potte

 

#2 Opsøg de små mikrolandbrug, der dyrker lokalt

 

Prøv at være bevidst om, hvorvidt det er muligt at købe lokalproducerede varer i dit område. Jeg er med på det kan være en udfordring, når man bor i byen, men der findes alligevel muligheder.

  • Tjek dit område for vejboder og staldørssalg (brug evt. appen ”gogetgreen” som viser dig, hvor du kan finde sådan nogen i dit lokalområde.
  • Køb din mad på markeder, hvor råvarerne er friske og lokalt producerede
  • Tag med kyshånd imod grøntsager fra venner og familiers haver

 

#3 Brug flere krydderurter 

 

Krydderurter er rent faktisk noget af det mest vitamin og mineralfyldte, man kan spise. Dertil kan det købes i butikkerne i potter, så det stadigt er levende.

Det vil sige, det er en nem måde at skaffe dig rigtig grønt af en høj kvalitet.

Dyrk det meget gerne selv, hvis du har mod på det.

 

#4 Begynd at samle mad i naturen (sanke)

 

Jeg kan virkeligt anbefale dig at begynde at sanke – altså hente de ting som naturen byder på. Der er ikke noget der har haft bedre vækstforhold – lige der i naturen hvor systemet har været til altid, og passet sig selv. Det giver dig garanteret top-sunde ting i kurven og et nyt element til gåturen. Tag nogle mirabeller eller æbler med hjem fra et træ i skoven, høst nogle brændenælder til brændenældethe eller sæt dig ind i det med svampe, og gå på jagt efter dem. Det er rendyrket fornøjelse.

 

#5 Dyrk dine egne grøntsager

 

Her kan du virkeligt gøre en stor forskel for dig selv – og bare det du dyrker selv og spiser grøntsagerne som friske, vil give dig en helt anden kvalitet i din mad. Du skal ikke bekymre dig om, hvordan du dyrker, du skal bare gøre det. Alt gør en forskel.

Jeg ved godt, det ikke er alle der har pladsen eller orker at dyrke grønt, men også lidt har sin ret.

Har du ikke en have, kan du dyrke ganske meget i et par krukker på altanen eller i en vindueskarm. Alle kan gøre det – også uden det bliver et stort projekt. Man skal bare lige vide hvordan.

 

Kurser i at dyrke egne grøntsager på minimal plads

 

Jeg har lavet en række kurser der er lavet specielt med tanke på at det skal være nemt for alle at komme i gang med at dyrke egne næringsfyldte grøntsager – Også selvom du ikke har meget plads.

Hvis du er nysgerrig så kig med på min side for mine havekurser.

Her findes kurser til dyrkning både sommer og vinter og til dyrkning både i vindueskarm og på altan.

Jeg har specialiseret mig i at lave kurser til dig med lidt plads – typisk dig der bor i byen, så der findes kurser for alle – og du behøver hverken at have dyrkningserfaring eller meget plads. Klik her og læs mere

 

Vil du gerne dyrke grøntsager, men ved du ikke helt hvor du skal starte?

 

Jeg hjælper dig gerne i gang. Book en samtale med mig på siden her, så finder vi ud af, hvordan du nemmest kommer i gang med at dyrke på din altan/terrasse eller i vindueskarmen.

Jeg håber denne artikel har givet dig en større bevidsthed når du køber dine grøntsager, og måske endda har fået mere blod på at dyrke dine egne grøntsager.

Hvis du spørger mig, så er det en af de sager, hvor vi ikke har tid til at vente på at der sker noget fra politisk hold. Tag sagen i egen hånd, hiv fat i naboer og lokale aktører og sørg for at give dig og dine omgivelser adgang til sund og nærende mad. Det her er en af de ting i verden, vi rent faktisk selv har mulighed for at ændre.

Har du spørgsmål, så smid en kommentar herunder…

Smil og haveheld fra

Katrine fra Mikrohaven

Tilbud på mikrogrønt kurser lige nu

X