Kunne du ikke tænke dig at tjene lidt ekstra penge ved at sælge dine egne varer fra en vejbod? Også selvom du ikke har noget at sælge af endnu?

I denne artikel giver jeg dig en super idé, du er velkommen til at stjæle og omsætte til din egen ide. Og snup den inden din nabo, for det her kan blive rigtigt stort!

Hvad skal du sælge i denne vejbod?

For få år siden, startede en hype og en trend omkring det man kalder mikrogrønt. Den startede i USA, og som med alle mulige andre trends, så kommer de til Danmark med lidt forsinkelse.

De seneste år er denne trend landet i Danmark, og mange spår at det kan blive den næste store sundhedstrend herhjemme.

 

Hvad er mikrogrønt overhovedet, og hvorfor er det en trend?

Godt du spørger, for det er ret så vigtigt i denne sammenhæng.

Mikrogrønt er grøntsager der er høstet i stadiet midt imellem en spire og den lidt større version som kaldes bladgrønt.

I 2012 blev der offentliggjort et studie lavet at Maryland Universitet i USA, som konkluderede at grøntsager i mikrogrøntstadiet er op til 40x !! så sundt som deres fuldvoksne version.

Det betyder at hvis du f.eks. spiser 50 g. rødkål som mikrogrønt, ja så skal du spise 2 kg. Fuldvoksent rødkål for at opnå samme mængde c-vitamin.

Vildt ikke!

Så der er en rigtig god grund til at rygterne om dette spredte sig som en steppebrand i de vegetariske og veganske kredse da dette blev kendt. Læs evt. endnu mere om mikrogrønt i denne artikel.

 

Hvordan er det relevant ifht. salg i en vejbod?

Jo ser du, herhjemme er mikrogrønt på vej op. Der bliver stadigt større interesse omkring det, og flere og flere får øjnene op for deres kæmpe ernæringsmæssige værdi. Dertil smager de rigtigt godt og de ser mega flotte ud…

Dette gør det ekstra interessant at satse på salg af mikrogrønt i din bod:

  • Det har en forholdsvis kort holdbarhed. Det vil sige det egner sig ikke særligt godt til distribution til supermarkeder, fordi de bliver kedeligt inden da. Det egner sig aller bedst til at blive købt og produceret lokalt. Og med en vejbod så bliver det ikke mere lokalt.
  • Det er virkeligt nemt at producere. Alle kan gøre det, uden problemer.
  • Det er ret hurtigt at producere. Det tager kun 7-14 dage alt efter afgrøde fra du sår frøene til de kan sælges i din vejbod.
  • Det kræver ikke noget specielt set-up eller store investeringer af dig. Du kan dyrke det i et drivhus, på din altan eller terrasse, ja endda i kælderen, garagen eller et ekstra værelse.
  • Du kan opnå en rimeligt høj avance på det – uden alt for meget håndtering.
Sælg ærteskud fra en vejbod

Og det med avancen er selvfølgeligt super vigtigt. Her giver jeg dig lige et lille regnestykke:

Lad os antage du vil dyrke ærteskud i små bakker af 10 x 10 cm.
Disse kan købes til under 50 øre pr styk ved køb af 100. Hertil skal du regne med omkring 1 kr for jord, økologiske frø og vand.
Har du mulighed for at dyrke det ude, vil der ikke være omkostninger til vand.

Det vil sige dine udgifter til materiale er ca 1,5 kr. Hvis du sælger denne bakke til 10 kr, jamen så er der 8,5 kr til dig for hver bakke du sælger…

Hvad med arbejdsmængden?

Der er altså meget begrænset, hvis du lærer dig selv at dyrke det lidt effektivt.
Du skal regne med lidt tid til at opbløde frøene og at så dem.
Dertil skal der lidt tid til vanding en gang hver 1-2 dage.

Er du lidt effektiv, vil jeg sige at du kan lave 50 af de ovenfor nævnte 10 x 10 med en arbejdsindsats på en times tid.

Kan du så rent faktisk afsætte disse 50 bakker i din vejbod, ja så kan du putte 425 kr ned i lommen…

Så hvis du vil synes det er sjovt at lave lidt forretning i din forhave, ja så er det her altså bare en super sjov og oplagt måde at komme i gang.

Og snup ideen før din nabo – jeg siger det bare!

Vil du gerne lære lidt mere om mikrogrønt og hvordan du dyrker det? Så har jeg lavet et gratis minikursus der viser dig, hvordan du gør – uden at skulle investere i udstyr og andet gejl.

Hvordan så med salg af varerne?

Der skal du naturligvis bygge dig en lille bod ved gadedøren eller foran havelågen. Sørg for at du tydeligt gør opmærksom på dig selv, med flag og andet blikfang. Og sørg for der altid er friske varer så folk har lyst til at komme igen.

 

Smart app til formålet

Du kan også tiltrækket kunder fra lidt længere væk ved at bruge en app der hedder “GoGetGreen”. Den er lavet til os som har en vejbod og her kan man tilmelde sin bod, så den bliver vist for brugere af appen. Det er super smart og det betyder at man ikke bare er begrænset til salg til forbipasserende. Jeg vil klart anbefale dig at tjekke appen ud og hente den i appstore eller google play.

 

gogetgreen
lær at dyrke dine egne grøntsager

Vil du gerne selv dyrke flere grøntsager selvom du har meget lidt plads?

Få mine 3 bedste tips til at komme i gang med det samme. Alt du skal bruge er en vindueskarm og en altan eller lille bitte have. Guiden koster 0,- kroner, så hent den nu mens du har gejsten.

Vent et øjeblik

Tak for din tilmelding

Samtidigt kommer du med på mit nyhedsbrev hvor jeg sender endnu flere tips til at dyrke egne grøntsager på den nemmeste måde. Nul spam, bare vitaminer.

Jeg håber at se dig på banen med din nye bod! På den måde er du med til at levere mere og sundere grønt til folket! Hurra!

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at lægge dem i kommentarfeltet herunder.

 

Ha det godt så længe

Smil og haveheld fra

Katrine fra Mikrohaven