fbpx

Kål er lækkert – så lækkert at det er svært at have for sig selv. Her fortæller jeg lidt om dyrkning af kål på lidt plads og hvordan du på bedste vis kan undgå at konkurrere med kållarverne

Jeg plejer at dyrke kål af to omgange – første hold sås i det tidlige forår. Andet hold sås i sensommeren.

Uanset hvornår man dyrker, så slipper man ikke for at forholde sig til, om de bliver ramt af skadedyr. Kålsommerfuglen – som er den der typisk har lagt sine æg og lavet kålorm i dine kål – den flyver fra april til oktober. Det betyder at i denne periode er det ekstra nødvendigt at være opmærksom på den.

 

Mine bedste råd til at undgå larver i kål

 

Dyrk under fibernet i sæsonen fra april til oktober

Dyrker du større mængder kål og har du ikke tid til at tjekke på dem regelmæssigt, så er det her din bedste chance for at holde larverne væk fra dine kålplanter.

Dyrk dine kål et sted hvor du kommer ofte

Det er med tanke på at du i så fald har mulighed for at tjekke bladene for eventuelle æg og larver. Tjek undersiden eller langs stænglen, det er typisk her de findes.

Dyrk dine kål i efteråret

Du kan sagtens så en omgang kål så sent som i august måned. Du bør naturligvis dække kålene i perioden frem til oktober, men herefter er truslen mindre og du kan have en frisk forsyning af kål i efteråret og ind i vinteren hvis det bliver en mild en mild vinter.

Hold planterne sunde

Hvis du dyrker planterne i god, sund jord med masser af næring, så bliver de mere robuste og kan bedre modstå skadedyr. Skadedyr er naturens skraldemænd og de sørger for at rydde op i de mindre stærke planter.

Gør kålsommerfuglen forvirret

Du kan aflede fjenden ved at plante kål imellem blomster og andre afgrøder. Det gør kålsommerfuglen forvirret og måske vil den slet ikke opdage dine lækre kålplanter.

Gider du slet ikke bøvle med larver i dit kål?

Så har jeg et smart trick oppe i ærmet til dig.

Jeg bruger selv en helt særlig metode til at sikre, jeg altid har noget at høste af – som er garenteret fri for snegle og kållarver (det er derfor jeg er så large, når larverne spiser kålen før mig).

Jeg synes selv det er verdens nemmeste måde at dyrke grøntsager på, og nu har jeg altså lavet et kursus, hvor jeg deler metoden med dig. Tjek kurset ud lige her.

super simpel selvforsyning

Kål er fantastisk velegnet til dyrkning i krukker

Hvis du ikke har alverdens plads at gøre med, så kan jeg klart anbefale dig at dyrke det i krukker. Det ser fantastisk ud og så kan man jo altså spise det – win win. Nå ja og så kan du sætte krukkerne et sted hvor du kommer ofte og dermed nemmere kontrollere om der er en sulten kål larver på rov.

Her kan du se nogle kål jeg dyrker i krukker. Den store er en palmekål som blev sået i foråret. Jeg synes den er fantastisk flot. Jeg kan ikke engang nænne at spise den, så den får lov at stå og lyse op hele vinteren.

Du vil dog ikke kunne nå at dyrke kål af denne størrelse hvis du dyrker om efteråret – men du vil godt kunne nå et stykke af vejen.

Så overvej om ikke du skal pryde terrassen med forskellige typer kål i år.

Jeg håber du er blevet inspireret til at dyrke en omgang kål, og husk nu at tænke det ind som noget der både pryder og er til nytte.

 

Har du spørgsmål, så smid en kommentar herunder…

Smil og haveheld fra

Katrine fra Mikrohaven

Tilbud på mikrogrønt kurser lige nu

X