fbpx

I denne artikel stiller jeg ind på, hvordan du kan være mere selvforsynende og hvordan du får endnu mere selvforsyning ind i dit liv.

Jeg fortæller dig lidt om hvad selvforsyning dækker over (måske er der noget du ikke lige havde tænkt på), lidt om min egen tilgang til selvforsynng, og så giver jeg dig til sidst 7 gode råd der er lige til at plukke, hvis du gerne vil ud og skaffe mere af din egen mad.

Selvforsyning kan være mange ting;

  • At have husdyr – de mest almindelige er kaniner og høns – for at forsyne sig med kød, æg og gødning
  • At dyrke foder til sine dyr – feks. korn og hø
  • Dyrke træer og buske der vil forsyne dig med bær, nødder og frugter.
  • Dyrke din egen have for at få urter og grøntsager
  • Samle vilde planter og frugter i naturen (Det man kalder at sanke)
  • At fiske, samle muslinger eller gå på jagt
  • Lave din egen gødning og dine egen jord til krukker og højbede – f.eks. med en bokashi kompost i dit køkken
  • Det kan være at sylte, konservere og henkoge de grøntsager som der er rigeligt af på bestemte årstider.
  • Du kan dyrke mikrogrønt til salat i vindueskarmen.
  • Udnyttelse af vind-, vand- og solenergi for at blive så energieffektiv som muligt

Og meget andet

Listen er lang og kun de færreste kan (eller vil) opnå at blive 100% selvforsynende, men mange har en stor interesse i at blive delvist selvforsynende.

Og det giver rigtigt god mening, og som med alt muligt andet, så skal man starte et sted for at komme i gang.

Over tid kan man vælge at bygge flere ting på, og man finder løbende ud af, hvad der er sjovt.

Det er nu engang en fordel at være vild med det man laver og det er meget af det der driver motivationen.

Bliv medlem af helt ny facebook gruppe

Gruppen har jeg lavet specielt til dig, der er lidt grøn i grøntsagsdyrkning, men gerne vil lære at dyrke flere grøntsager og blive mere selvforsynende - også selvom du bor i byen og ikke har meget plads at dyrke på.

Anmod om gratis medlemsskab af facebook gruppen her.

Små skridt til mere selvforsyning

Bøger giver en fed start på selvforsyningslivet

Jeg ser selv stor fan af at læse bøger omkring have og selvforsyning generelt – og der findes jo rigtigt mange bøger, der passer til der hvor du er.

En af de mest kendte er ”Den selvforsynende have” af John Seymour. Den finder du på mange havehylder og med god grund. Både nye og erfarne haveejer vil kunne finde svar på alle spørgsmål omkring den selvforsynende have. Bogen dækker alle områder inden for dyrkning af en ‘spiselig’ have og kommer omkring frugter, krydderurter og grønsager, dyrkning i drivhus og konservering af havens afgrøder.

For mange er det mere eller mindre en bibel, og jeg har den også selv på hylden, og elsker at hyggelæse den om vinteren, hvor jeg planlægger den næste havesæson.

Bemærk – der findes en ny og en opdateret version. Køb den nye, hvis du først lige er begyndt. Den hedder “Den NYE selvforsynende have”.

Et andet eksempel er en titel som ”Urban farming Kaniner”. Den lærer dig at forsyne dig og din familie med sundt, klimavenligt kaninkød. Nogen bryder sig om at inddrage dyr i selvforsyningsplanerne, andre gør ikke, men kaniner er et virkeligt godt sted at starte, hvis man vil være mere selvforsynende med kød. Ikke mindst fordi du ikke skal bruge meget plads for at komme i gang.

 

den nye selvforsynende have

John Seymours “Den NYE selvforsynende have” er en klassiker, og vil du læse med, kan du finde den her.

Urban Farming Kaniner

“Urban Farming Kaniner” er velskrevet og lettilgængelig – du kan finde den lige her.

Jeg praktiserer primært selvforsyning ved at dyrke mine egne grøntsager. Og især motiveres jeg af at prøve nye sorter af alt muligt. Der er som regel et temaår hvor jeg prøver helt vildt mange forskellige slags af den samme type plante. Det kan f.eks. være tomater (den vender tilbage hvert år, en absoult favorit), basilikum, chili, kartofter, gulerødder osv.

På den måde har jeg naturligt fundet en måde at gøre det sjovt at dyrke grøntsager på.

Jeg selv er startet – som så mange – med en køkkenhave.

Jeg har haft min egen køkkenhave nærmest fra da jeg kunne løfte en spade.

Det gav ligesom sig selv at jeg skulle dyrke eget grønt fra en tidlig alder.

Jeg har altid haft en interesse for naturen, blomster og dyr og af den grund er der over årene automatisk løbet flere og flere ting til.

F.eks. det at finde og samle spiselige svampe og planter i naturen er kommet til her indenfor de sidste 5-7 år.

Der er noget over at komme hjem med en fuld kurv med svampe eller æbler. Eller måske en håndfuld bær eller noget strandkål til panden fra den seneste gåtur.

Hos mig aktiveres helt naturligt nogle urfølelser ved selv at kunne nedlægge et bytte (en svamp) og bringe den hjem på bordet…

Basilikum i drivhuset hjemmedyrket
Sankning af svampe - karl johan
hjemmelavet mad med kantarel

Jeg ved dog også, hvilken typer selvforsyning jeg ikke kommer til at gøre mere i.

Det er f.eks. jagt (jeg har svært nok ved at slå snegle ihjel). Og så står jeg lidt af hvis der bliver for mange led i processen hvor det er nemt at skaffe produktet uden bøvl (f.eks. korn til dyr)

Nå ja, og så kommer jeg nok heller ikke til at have store dyrehold – mine høns er nok fint til mig.

Jeg er for nyligt flyttet til Ebeltoft, og nu går meget af tiden med at komme på plads ifht. at plante de rigtige træer, buske og urter, at bygge drivhus, højbede, få gang i komposten og at få hønsene installeret. Jeg elsker processen og elsker at kunne bygge tingene præcist som jeg vil have det.

Men det er som sagt noget jeg skridt for skridt har bygget på over mange år. Hvis du gerne vil have lidt mere selvforsyning ind i dit liv, så har jeg her 7 gode råd:

7 gode råd til dig der vil være mere selvforsynende

1) Start i det små

Ambitionerne kan være store (og det er fint) men ofte knækker man halsen og mister modet hvis man får søsat et for stort projekt og det mislykkes.

2) Vælg den type selvforsyning du elsker

Hvis du elsker at få jord under neglene, så skal du da have en nyttehave (også selvom du blot har en altan). Hvis du elsker lækker mad og madkunst, så gå i gang med mikrogrønt. Hvis du elsker gåture, så sæt dig ind i spiselige ting i naturen. Hvis du elsker dyr, skal du da have en høne. Som du kan se af listen ovenfor er selvforsyning mange ting og alt bliver bare helt vildt meget nemmere når man elsker det man gør. Så hvorfor ikke bare starte med det man elsker fra starten…

3) Vælg de planter du elsker

Igen samme princip som ovenstående. Det gælder om at finde ud af hvad der motiverer dig mest og så starte der. Elsker du jordbær, så start der. Elsker du hvidløg, så prøv at dyrke dine egne. Er du bare vild med æbler, ja så skal du måske have et æbletræ på altanen (ja det kan man godt). Og måske er det en blåbærplante der skal have den ene krukkeplads på altanen.

4) Prioriter pladsen i solen

Solen er nu engang det der giver liv og får dine planter til at gro. Tænk over hvilke planter du sætter hvor. Nogle trives i skyggen, andre gør ikke. Hvis der er sol til alle på dit voksested, er alt godt. Hvis solpladsen er begrænset så undersøg om din yndlingsplante tåler skygge. Hvis ikke, så prioriter at dine yndlingsplanter får pladsen i solen.

5) Involver børn og unge omkring dig

Har du selv børn, eller er du moster eller noget andet, så sørg for at involvere ungerne i projektet. Det vil helt sikkert gøre noget for din motivation at se hvordan børn kan blive engagerede og interesserede i selv den mindste spire. Nå ja – og så er det alletiders måde at få skabt interessen for grøntsager hos dem. De spiser med glæde det de selv har været med til at dyrke.

6) Vær nysgerrig og ikke bange for at prøve

Der er aldrig nogen garanti når man har med naturen at gøre. Og faktum er at jo flere planter du slår ihjel desto bedre bliver du til at dyrke dem. Øvelse gør mester og den aller største grund til at flere ikke er mere selvforsynende er at de aldrig kom i gang. 

7) Start indenfor – det er lige til højrebenet

At dyrke urter i vindueskarmen, svampe i kosteskabet eller mikrogrønt i køkkenet er absolut noget alle kan gøre. Det kræver ikke meget plads og fordelen er at du ser det hver dag. På den måde er det nemmere at huske at vande og passe afgrøderne. Desuden kan du gøre det hele året, og for mange vil netop disse ting være nok til at få en følelse af at være selvforsynende. Mikrogrønt er en af mine absolutte favoritter og det anbefaler jeg til alle på min vej – også til dig.

Faktisk har jeg lavet et gratis minikursus der viser dig, hvordan du nemt kommer i gang med at dyrke mikrogrønt – uden at skulle investere i udstyr og andet gejl. Vil du i gang lige nu, så tjek kuset via linket herunder.

Hvad med dig?

Hvad med dig? Hvad gør du for at holde dig mere selvforsynet og hvad elsker du aller mest? Skriv en kommentar – jeg og andre på siden vil meget gerne have mere inspiration.

lær at dyrke dine egne grøntsager

Vil du gerne selv dyrke flere grøntsager selvom du har meget lidt plads?

Få mine 3 bedste tips til at komme i gang med det samme. Alt du skal bruge er en vindueskarm og en altan eller lille bitte have. Guiden koster 0,- kroner, så hent den nu mens du har gejsten.

Vent et øjeblik

Tak for din tilmelding

Samtidigt kommer du med på mit nyhedsbrev hvor jeg sender endnu flere tips til at dyrke egne grøntsager på den nemmeste måde. Nul spam, bare vitaminer.