fbpx

Lær at dyrke dine egne microgreens – uden at investere i udstyr. Den enkle vej til at dyrke masser af grønt indenfor.

Jeg er kæmpe fan af microgreens. Det er en af de få genveje til mere sundhed, det smager fantastisk og så er det super nemt at dyrke.

Flere og flere får øjnene op for disse små lækkerbiskener og jeg vil rigtigt gerne vise dig, hvordan du kommer i gang med at dyrke til din salatskål og gøre dit liv en smule grønnere.

Min absolutte favorit

 

Jeg har dyrket have i mere end 35 år, og skulle jeg vælge én favorit, så er det helt sikkert microgreens. Selvom jeg betragter mig selv som ret god til det der have, så repræsenterer microgreens altså også en genvej for mig.

Det er så nemt at gå til, det kræver meget lidt vedligehold, der er et hurtigt resultat, du skal ikke bøvle med skadedyr, ingen ukrudt.

Kort sagt er der ikke andet end nemhed og velsmag.

 

Alle kan dyrke det – også “potteplantedræbere”

 

En af de ting der står aller højest på min dagsorden er at gøre det muligt for alle at dyrke deres egen mad.

Og her viser de små spirer sig igen fra sin bedste side. Alle kan dyrke dem og det kræver nærmest ingen forudgående erfaring. Ja faktisk vil jeg sige, det er det nemmeste sted at starte, hvis man gerne vil lære at dyrke sit eget grønt. Det giver nemlig en rigtig god fornemmelse for spireprocessen og de små planter, og det er noget af det vigtigste at få styr på, hvis man gerne vil have succes med haven.

 

Gratis minikursus – sådan kommer du nemt i gang – uden indkøb af udstyr og andet gejl

 

Jeg har lavet et gratis minikursus til dig, der gerne vil se hvordan man gør. I kurset fortæller jeg dig, hvordan du nemmest kommer i gang – uden at skulle investere i udstyr. Det hele kan gøres med genbrugsmaterialer og på et meget lille budget.

Vil du i gang med det samme? Klik på knappen herunder.

sådan dyrker du micro greens

Hvor mange microgreens kan man egentligt dyrke indenfor?

 

Mange tror fejlagtigt, at microgreens er noget der dyrkes i små mængder der kun er beregnet til drys på ostemaden.

Det behøver absolut ikke være sådan. Du kan dyrke ret store mængder, hvis du vil. Ja faktisk kan du blive selvforsynende med bladgrønt bare ved at dyrke det op ad en væg i dit køkken.

Alt det kræver er den rette teknik, nogle bakker, noget grolys og et hyldesystem. Det er super simpelt og så er det rigtigt dekorativt.

 

Hvor kan man dyrke det?

Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser. Du kan dyrke det bare du har en fri væg et sted. Det er lige meget om det er i dit køkken, i badeværelset eller i kælderen. Du har dog en helt klar fordel hvis du kan finde et sted at dyrke ved almindelig stuetemperatur. Planterne spirer og vokser hurtigere end hvis du dyrker i en kølig kælder. Men en kælder er altså helt fin. Her skal du bare være bevidst om at der skal tilføres kunstigt lys. Det koster heldigvis ikke længere en bondegår, og så er det nemt at skaffe.

 

Hvad skal jeg starte med at dyrke?

Jeg plejer at anbefale at starte med ærter, radiser og solsikkeskud. Det er super nemt at dyrke disse micro greens. Både fordi de er spirevillige, robuste og så tørrer de ikke så nemt ud. Det er vigtigt at komme fra start med en god oplevelse så gør dig selv den tjeneste at start her og gør det enkelt.

 

Er det rigtigt, det er en superfood?

Ja for søren, det er virkeligt en gave fra naturen til os. De er totalt pakkede med alle de ting, vores kroppe skal bruges. Faktisk er det en af de mest komplette fødevarer, man kan tænke sig. Det var faktisk først i 2012 – efter offentliggørelsen af denne artikel fra University of Maryland at det blev almindeligt kendt, at disse sprirer er super sunde.

En undersøgelse viste at de indeholder op til 40 gange så mange vitaminer, mineraler og andet godt en deres fundvoksne version. Hvis du vil vide lidt mere om deres superfood egenskaber, kan du læse min artikel om emnet her.

 

Hvad hvis man vil lære at dyrke store mængder af disse microgreens?

Så kræver det nogle specielle teknikker og noget udstyr. Jeg kan anbefale dig at kigge på mit kursus herunder ”Dyrk masser af mikrogrønt og babygrønt” (mikrogrønt er det samme som microgreens).

I kurset lærer du alle teknikkerne, og du får tips til udstyr, køb af frø og alt hvad der er nødvendigt at vide, for at blive selvforsynende med bladgrønt.

Desuden bliver du medlem af en lukket facebook gruppe, hvor jeg vil hjælpe dig og besvare dine spørgsmål, så du helt sikkert når i mål med din produktion. Du kan se mere nederst på siden.

Jeg håber du er blevet inspireret til at booste din egen sundhed med hjemmedyrket grønt af den højeste kvalitet. 

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at lægge dem i kommentarfeltet herunder.

 

Ha’ det godt så længe

Smil og haveheld fra

Katrine fra Mikrohaven

dyrkning af microgreens
lær at dyrke dine egne grøntsager

Vil du gerne selv dyrke flere grøntsager selvom du har meget lidt plads?

Få mine 3 bedste tips til at komme i gang med det samme. Alt du skal bruge er en vindueskarm og en altan eller lille bitte have. Guiden koster 0,- kroner, så hent den nu mens du har gejsten.

Vent et øjeblik

Tak for din tilmelding

Samtidigt kommer du med på mit nyhedsbrev hvor jeg sender endnu flere tips til at dyrke egne grøntsager på den nemmeste måde. Nul spam, bare vitaminer.