fbpx

Hvedegræs – fantastisk, nem og billig superfood, du selv kan dyrke

I denne artikel stiller jeg ind på hvedegræs som – med rigtig god grund – er en af helseverdenens helt store trends. Jeg fortæller dig, hvad det er og hvordan du nemt kan dyrke det selv til ganske få kroner.

Hvedegræs popper op over det hele for tiden – det findes i helsekostbutikker og som ingrediens i juicebaren – og det er der en helt naturlig grund til.

I mere end 60 år har hvedegræs været kendt i helsekostindustri som den mest effektive måde at udrense og regenerere kroppen på.

Man har fundet ud af at det er en af naturens helt store superfoods. Nogle påstår at det kan gøre alt fra at udrense leveren til at styrke immunforsvaret.

Det indeholder ganske få kalorier men mange fantastiske næringsstoffer. F.eks. er det en af de rigeste kilder til A- og C- vitamin. Det Indeholder et fuldt, afbalanceret spektrum af B-vitaminer. Derudover så indeholder det højkvalitets calcium, phosphor, magnesium, natrium og kalium i et afbalanceret forhold.

Det indeholder rent faktisk 92 af de 102 spormineraler der findes i planter, så det er ikke så mærkeligt, at det er blevet ret populært.

Anti-inflammatoriske egenskaber

Nogle undersøgelser peger på at hvedegræs har antiinflammatoriske egenskaber. Planten er meget rig på klorofyl – et plantepigment der virker stærkt antiinflammatorisk.

Undersøgelser foretaget med et mindre antal testpersoner viser at et regelmæssigt indtag af juicen er med til at sænke inflammationsniveauet hos disse.

Hvad er hvedegræs egentligt?

Hvedegræs er faktisk bare nyspirede blade fra en helt almindelig hvedeplante – på latin hedder den Triticum aestivum.

Du kan købe disse blade som pulver, få steder kan du også købe det friskt – men det er altså super nemt selv at dyrke.

Sidstnævnte er min klare anbefaling, da du på den måde vil få det maksimale ud af planten.

Alt grønt mister sin kraft over tid, så hvis du laver din juice direkte efter høsten, vil du sikre dig maksimal udnyttelse af plantens gode egenskaber.

Hvordan dyrker man selv hvedegræs?

 

Det er ganske enkelt.

Man dyrker det lige som når man dyrker mikrogrønt. Det kan gøres både inde og ude og kræver ganske lidt plads. Så selvom du bor i lejlighed, kan du sagtens dyrke dit eget.

Alt man skal bruge er faktisk bare en bakke, nogle frø, noget jord, vand og en vindueskarm.

Der er selvfølgeligt lidt praktisk der lige skal spille, og hvis du gerne vil se præcis hvordan, kan du tjekke mit gratis kursus i at dyrke mikrogrønt. Det er præcis samme teknik du skal bruge.

Tjek det gratis kursus herunder.

Hvad er hvedegræs

Hvordan laver man selv hvedegræs juice?

Hvedegræs dyrkes som sagt som mikrogrønt og høstes efter 7-10 dage, hvor det topper ernæringsmæssigt. Herefter laver man en juice der typisk drikkes som shot.

 

Er der noget man skal være varsom med?

Hvedegræs kan indtages af gluten allergikere. Det er fordi gluten kun er indeholdt i selve hvedekornet – ikke i planten i sig selv. Det er dog vigtigt at du er forsigtig, hvis du har en kraftig allergi.

Derudover kan nogle opleve kvalme og diarre hvis de indtager for store mængder. Så start i det små – bare med et enkelt shot, og så kan du øge mængden derfra.

Jeg håber du blev inspireret til at prøve at dyrke denne fantastiske plante. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at lægge dem herunder.

Smil og haveheld fra

Katrine fra Mikrohaven

lær at dyrke dine egne grøntsager

Vil du gerne selv dyrke flere grøntsager selvom du har meget lidt plads?

Få mine 3 bedste tips til at komme i gang med det samme. Alt du skal bruge er en vindueskarm og en altan eller lille bitte have. Guiden koster 0,- kroner, så hent den nu mens du har gejsten.

Vent et øjeblik

Tak for din tilmelding

Samtidigt kommer du med på mit nyhedsbrev hvor jeg sender endnu flere tips til at dyrke egne grøntsager på den nemmeste måde. Nul spam, bare vitaminer.