Jord til højbed – her er 9 rigtigt gode råd til dig, der vil have succes med at dyrke grøntsager eller blomster i dit højbed.

Jorden i højbedet er noget af det vigtigste at have styr på, hvis man vil lykkes med at dyrke planter. Forskellige planter har forskellige behov. F.eks. trives nogen planter kun i sur jord eller tør og sandet jord. Andre vil gerne have almindelig, humusrig havejord. Her er nogle vigtige ting du skal have styr på før du vælger jord til højbede.

En af de mest fantastiske ting ved højbede er at man kan fylde lige den jord i, man ønsker. Det betyder at man kan dyrke alle typer planter, side om side, også selvom de har meget forskellige krav til jordtyper for at trives.

 

Artiklen er skrevet af Katrine fra Mikrohaven

1: Vælg jordtype efter de planter, du vil dyrke i højbedet

Du bør vælge jord efter den type planter, du ønsker at dyrke. Langt de fleste planter trives bedst i almindelig havemuld tilsat kompost og gødning. Dette gælder f.eks. de fleste planter til køkkenhaven.

Men det kan også være, du vil dyrke surbundsplanter så som blåbær og hortensia. I dette tilfælde skal du selvfølgeligt fylde dit bed med sur jord.

Vil du lave et højbed med blomster der trives på tørre slette så som solhat, eller skal bedet dedikeres til løgplanter så som tulipaner og påskeliljer, så er det godt at vælge en meget sandet jord for at sikre et godt dræn.

2: Vær opmærksom på jordens struktur

Ønsker du at bruge jorden fra din egen have i dit højbed, så kan det være en god ide at være opmærksom på jordens struktur. En meget sandet jord betyder at den har svært ved at holde på fugten, fordi der ikke er noget til at binde vandet. En meget sandet jord er ikke en optimal jordtype i et højbed, der i forvejen kan have nemt ved at tørre ud.

Har du en meget leret jord i haven, så har du jord der er rigtigt god til at holde på fugten – men ofte også i en sådan grad, at planterne står med våde fødder og mistrives. I tørre perioder kan jorden blive nærmest som beton, som giver svære vækstbetingelser.

Afhængigt af din jordstruktur kan det være nødvendigt at forbedre den, hvis du vil have succes med at dyrke flotte grøntsager og blomster i dit højbed. Det kan du læse lidt mere om nedenfor.

 

Test din jordtype med “fingerprøven”

Hvis du vil finde ud af strukturen i din havejord, kan du prøve følgende:

Start med at tage en håndfuld fugtig jord fra det område, du vil teste. Pres det til en kugle og rul det mellem hænderne så det bliver en kugle.

Herefter skal du vurdere, hvilket af nedenstående, det kommer tættest på:

  • Sandjord: Her vil du ikke kunne forme din kugle eller pølse, da det falder fra hinanden. Strukturen føles ru. 
  • Lerjord: Dette kan du forme til både kugle og pølse og det har en glat struktur. 
  • Lerholdig sandjord: Jorden er klæbende men bliver til krummer når du ruller din pølse. 
  • Sandholdig lerjord: Dette har en ru struktur men du kan godt forme det.

I alle tilfælde er det en god ide at tilsætte en god mængde muld, kompost eller andet organisk materiale (gødning, flis, blade) til højbedet for at skabe en muldrig jord i højbedet. Det vil over tid nedbrydes og skabe både luft, dræn og organisk materiale, der holder på vandet. Er der tale om lerjord, vil det også være godt at tilføre sand.

Jordstrukturen er vigtig også til jord i højbedene
Krammetest af jorden i højbedet

Pas på med bare at fylde havejord i højbedet

Mange er fristede til at grave et hul i haven og lægge jorden på højbedet, men det giver altså ikke en optimal struktur. Jorden i haven fordeler sig naturligt i lag, hvor toplaget er muldrig jord. Det er der, det meste af næringen ligger. Længere nede findes lag med sand og ler (alt efter jordforhold). Det er i topjorden at guldet ligger, og når du graver i haven, så blandes jorden.

Vælger du at fylde havejord i dit højbed, så sørg for at supplere med muld til højbedet ved at lægge det på toppen. Brug evt. kompost som over tid vil blive til muld.

 

3: Køb færdig jord til højbed i bigbags for nemhedens skyld

I plantecentre kan du købe alverdens typer jord, men det er ofte en dyr løsning.

Det kan være en langt mere økonomisk løsning at købe muldjord i store sække (bigbags) som leveres lige til havelågen.

På den måde kan du slippe for en del slid og undgå at fjerne jord fra haven og skabe huller i terrænet.

Det er muligt at købe harpet (stenfri) muld i big bags. Køber du muld der er designet til højbede, så er det sammensat med et optimalt mix af muld, sand og gødning. Det betyder, du ikke behøver bøvle med den rette sammensætning. Det første år behøver du heller ikke gøde. Herunder er et par eksempler. jeg kan anbefale, og som er specielt godt egnet som jord til højbede.

Jord til højbede i bigbag

Prisvenlig højbedsmuld fra havehandel.dk der er   Sammetsat af varmebehandlet naturgødning, langtidsmodnet kompost, harpet muldjord og skarpt bakkesand. Findes også i en økologisk version.
Set på havehandel.dk

champost jord til højbed

Champost højbedsmuld er der tilføjet Champost naturgødning og god harpet muldjord, fri for sten og ukrudtsrødder. Et rigtigt godt produkt.
Set på plantetorvet.dk

Højbedsmuld

GreenBio højbedsmuld er sammensat specielt til brug i højbede og plantekasser. Højbedsmulden er en sammensat muld til højbed bestående af naturgødning, bakkesand, kompost og muld. Findes også i en økologisk version.
Set på haveglad.dk

Jeg skal lige sige at dette er reklamelinks som betyder, jeg får en lille procentdel hvis du køber dit muld via disse links. Så tak på forhånd for at støtte min blog 🙂

 

4: Gød jorden når du etablerer dit højbed

Ren jord i sig selv er ikke specielt næringsrigt. Tilsætter du kompost, så er du rigtigt godt på vej til at nære dine planter på bedste vis.

Kompost er i sig selv en slags gødning, der langsomt frigiver næring til planterne efterhånden som det nedbrydes. Det er ret langsomtvirkende, og derfor kan det være en god ide at tilsætte noget gødning fra f.eks. heste, kaniner eller høns. Det er især en fordel hvis du vil dyrke grøntsager, for så vil de med garanti komme hurtigt fra start.

Dertil kan det være en rigtig god ide at tilsætte organisk materiale til jord til højbede fra f.eks. blade. På den måde vil du skabe noget struktur i jorden, og du lægger noget organiske materiale der langsomt vil nedbrydes og fungere som langsigtet gødning, men du vil også lægge noget mad til regnormene, som man meget gerne vil have besøg af i bedet.

Du kan samle bladene på græsplænen og køre dem over med græsslåmaskinen eller løvsugeren. På den måde er det finthakket og nemt omsætteligt i bedet.

Jeg nævner lidt mere om gødning længere nede i afsnittet om no-dig metoden, og ellers kan du læse mere om bokashi, som er alletiders måde at lave sin egen gødning.

 

5: Vær opmærksom på om jorden kan være sur

Vælger du at bruge jord fra din egen have, så tænk over, hvor du taget den fra. Har du nåletræer i haven, vil jorden omkring dem ofte være sur. Det betyder, det ikke er det bedste sted at snuppe jorden. Tag i stedet jord fra et område uden træer eller et område med løvtræer, så går det ikke helt galt.

 

6: Vær opmærksom på evt. forurenet byjord

Bor du i byen, skal du være opmærksom på at jorden i din have kan være forurenet. Det betyder ikke så meget, hvis du bare vil dyrke blomster og ikke-spiselige planter. Men vil du gerne dyrke grøntsager og bær i dine højbede, så kan det være en rigtig god ide at købe jord udefra. På den måde er du sikret at planterne ikke optager noget skidt, som videregives til dig.

 

7: Regn ud på forhånd, hvor meget jord, du skal bruge

Når du skal fylde dit højbed, er det forholdsvist enkelt at regne ud, hvor meget der skal til. Det er ret praktisk hvis du ønsker at få en bestemt mængde leveret.

Du skal kende rumfanget af dit bed, det vil sige længden + bredden + højden.

Derefter udregner du rumfanget ved at gange længde x bredde x højde.

Et bed med dimensionerne: 150 cm x 100 cm x 30 cm vil således have et rumfang på 450 liter jord. Det svarer til du skal bruge 0,45 kubikmeter (m3) jord til højbedet.

8: Efterfylding med mere jord kan være nødvendigt

Når du fylder dit højbed, så vil det synke i niveau efterhånden som det sætter sig. Det betyder at bedet ikke vil være så fyldt, som ved etableringen.

Gem derfor noget jord, du kan bruges til efterfyldning. Eller fyld et lag kompost på toppen efterhånden som det synker. Kompost på toppen vil have den effekt at det giver langtidsgødning og beskytter jorden for udtørring, så dette er kun en fordel.

 

9: No-dig princippet gælder også ifht. jord til højbede

Har du hørt om no-dig princippet? Det er et engelsk udtryk for den gravefri have, og den kendte engelske havemand, Charles dowding har været med til at udbrede konceptet.

Det går i sin enkelthed ud på at undgå at forstyrre jordstrukturen og mikrolivet i jorden ved ikke at grave i den.

Tanken er at jordens struktur og sammensætning af materiale og mikroliv er et enormt komplekst system, hvor alle elementer er afhængige af hinanden. I moderne havebrug så vendes jorden hvert år, men i denne dyrkningskultur mener man at det kun forstyrrer de naturlige strukturer og i virkeligheden forringer vækstbetingelserne for planterne.

Det betyder at du fornyer jord til højbede ved blot at lægge 3-5 cm kompost på toppen hvert år – gerne når du lukker ned for vinteren. Herefter vil mikrolivet sørge for kompostering af materialet, og det vil være nok til at nære dine grøntsager hele vækstsæsonen.

Dyrker du på denne måde, så lader du rødderne fra dette års afgrøder blive i jorden, og du sår eller planter ved kun at lave et minimalt hul i jorden. Du skal som udgangspunkt søge at forstyrre jorden så lidt som muligt, og bare stole på, at naturen gør arbejdet af sig selv.

Jeg er stor fan af denne metode, og oplever at der er langt mindre ukrudt og væsentligt mindre arbejde for dig, der dyrker haven, hvis du bruger denne metode. Dertil skulle du få større og bedre og mere næringsrige afgrøder ud af det. Jeg mener dette er rigtigt, uden helt at kunne dokumentere det ud fra andet end min fornemmelse.

Men altså, metoden dur også i højbede, og jeg kan anbefale dig at undersøge det nærmere hvis du vil reducere arbejdsmængden i haven.

Jeg har lavet en artikel omkring at lave et nemt bed ved brug af no dig metoden, og den kan du læse her.

Hvordan får man billig jord til højbede?

Man kan godt føle, det kan koste en mindre formue at fylde et højbed med jord. Og ja, det kan være bekosteligt, hvis du skal købe alt jorden.

Et sparetip er at fylde bunden af bedet med organiske materialer inden du fylder jord på toppen.

Det kan f.eks. være større og mindre grene, bladaffald og andet organisk materiale, du finder i din have.

Over tid vil dette nedbrydes og blive til rigtig god højbedsmuld, og vil være med til at nære planterne over lang tid på en helt naturlig måde. Dertil vil det skabe mere mikroliv, som er rigtigt godt for planterne i dit bed.

Du skal dog være opmærksom på at der skal være et godt lag muld, kompost eller jord på toppen, for at planterne kan få fat med rødderne og til at holde på fugten.

 

Kan man bruge kompost fra genbrugspladsen?

Ja det kan man godt og det er ofte et godt valg. Men der er lige nogle ting, du skal være opmærksom på, for det kan også godt gå galt. Bliv klogere i denne artikel: kan man bruge kompost fra genbrugspladsen.

 

Hvor dybt skal jordlaget i højbedet være?

Hvis du kun skal dyrke planter som salat, jordbær og lignende, så er kravet til jorddybden ikke så højt. Dette er fordi disse rødder ligger i overfladen. Her kan du måske nøjes med et jordlag på 15-20 cm.

Vil du dyrke rodfrugter og større planter som squash, så vil du skulle bruge noget mere jord. Her skal du nok regne med 30-50 cm.

Det kan sagtens betale sig at bruge tricket med at fylde organisk materiale i bunden af bedet, da der kan være ganske meget at spare.

 

Hvad er forskellen på muld og kompost og kan man bruge begge dele som jord i et højbed?

Muld og kompost er begge organiske materialer, men de har forskellige egenskaber og anvendelser i haven. Det kan være godt at forstå forskellen på de to ting, når du sammensætter jorden til dit højbed. 

Hvad er hvad

Muld: Muld refererer i naturen til den øverste del af jorden, hvor planter vokser. Det er en blanding af nedbrudt organisk materiale, mineraler, vand og luft.

Kompost: Kompost “produceres” ved at nedbryde organisk materiale som husholdningsaffald, haveaffald og andet organisk materiale under kontrollerede forhold.

Sammensætning

Muld: Muld består af mineralpartikler (sand, ler, og silt) samt organisk materiale i forskellige stadier af nedbrydningsprocessen.

Kompost: Kompost består primært af nedbrudt organisk materiale, som f.eks. frugt- og grøntsagsrester, blade, kviste og andet affald.

Anvendelse i have og højbed

Muld: Muld er den naturlige jord i din have, og det er det medium, hvor planterne vokser. Det indeholder mineraler og næringsstoffer, der er afgørende for planters vækst.

Kompost: Kompost bruges som en jordforbedrer. Det tilføjer organisk materiale til jorden, forbedrer jordstrukturen, øger vandretentionen og tilfører næringsstoffer til planterne.

Næringsindhold

Muld: Muld indeholder naturlige mineraler og næringsstoffer, men koncentrationen kan variere afhængigt af jordtypen.

Kompost: Kompost er rig på næringsstoffer og mikroorganismer, hvilket gør det til en fremragende kilde til plantenæring.

Brug i praksis

Som du kan se af ovenstående er muld den naturlige jord i haven, mens kompost bruges som en tilsætning for at forbedre jordkvaliteten og give ekstra næringsstoffer til planterne.

Kombinationen af de to kan skabe en sund og næringsrig jordblanding, der er perfekt til dit højbed.

Få mere inspiration til dyrkning i højbede

Ønsker du mere inspiration til dyrkning i højbed, kan du besøge siden her eller læse en af artiklerne herunder. God fornøjelse 🙂

Guide til højbed på hjul

Guide til højbed på hjul

Højbed på hjul er et hit i den moderne have. Find ud af hvorfor, og få inspiration til en smuk, mobil have.De seneste år er det blevet stadigt mere populært at dyrke grøntsager og blomster i højbed på hjul. Det hænger sammen med at flere i byen er blevet opmærksom på...

Guide til højbed i jern

Guide til højbed i jern

Et højbed i jern er for mange et lidt vidt begreb. Det kan f.eks. dække over aluminium, galvaniseret stål, råjern eller corten stål. I denne artikel kommer jeg omkring de forskellige materialer og deres fordele og ulemper, så du kan træffe det rigtige valg, når du...

Artiklen indeholder affiliate links