I denne guide i flis til haven, vil jeg fortælle dig om, hvorfor det er virkeligt godt at bruge flis i haven.

Jeg vil fortælle om fordele og ulemper ved de mest populære typer, nemlig træflis, barkflis og kakaoflis, så du kan vælge den type, der passer til dit projekt i haven. 

Rigtig god fornøjelse 🙂

Katrine fra mikrohaven - dyrker grønt i højbede og på lidt plads

Skrevet af Katrine fra Mikrohaven

Derfor skal du bruge flis i haven

Jeg er på alle måder stor fan af at bruge flis i haven, og det af flere grunde. Her får du lige 8 af de bedste grunde til at bruge flis i haven.

 

1: Du sparer på vandet

Når du lægger flis, lægger du en dyne på jorden, der hjælper til at reducere fordampningen af vand. Det betyder du kan hvilket kan reducere behovet for vanding. Faktisk kan man reducere vandbehovet med så meget som 50% i de bede, hvor du dækker med flis.

En anden grund er at når du lægger flis som bunddække omkring planter, vil det forhindrer væksten af ukrudt. Det vil reducere vandforbruget og sikre at vandet går til de planter, det er tiltænkt.

2: Du får smukkere og sundere planter

Den her er relateret til ovenstående. Flis holder ukrudtet væk og det betyder, dine planter får vandet og næringen for sig selv. Det giver sundere og smukkere planter.

3: En nem metode til jordforbedring

Flis nedbrydes over tid og tilføjer organisk materiale til jorden. Det vil forbedre jordens struktur og næringsindhold. Når flis nedbrydes, tilføjes næringsstoffer til jorden, som er alletiders langtidsvirkende gødning til dine planter.

4: Du forbedrer jordens mikroliv

Mikroorganismerne i jorden er en af de vigtigste ting for at få sunde planter. I jorden findes et enormt komplekst system af dyr, svampe, bakterier og andet mikroliv, der i fællesskab sørger for de optimale vækstbetingelser for dine planter. Dette mikroliv vil du styrke, ved at tilføre flis til din have.

5: Hjælper til at regulere temperaturen i jorden

Flis kan også hjælpe med at regulere temperaturen i jorden, da det kan isolere og beskytte rødderne mod både varme og kulde. Det hjælper i høj grad med  kan også hjælpe med at bevare fugtigheden i jorden, især i varme sommermåneder.

6: Det kan se meget smukt ud

Flis kan se ganske smukt ud i haven og er med til at skabe orden og struktur. Det kan være et godt alternativ til græsplæne eller flisebelægning og giver et mere naturligt udtryk. Du kan få flis i forskellige typer, med ret forskelligt udtryk, lige fra natuligt barkflis til indfarvet træflis. Vælg en flistype med det udtryk, du ønsker, hvis du går meget op i det visuelle udtryk

7: En god måde at holde ukrudt væk fra køkkenhaven

Hvis du bruger flis som belægning på gangene mellem bedene i din køkkenhave, så gør du det endnu vanskeligere for ukrudtet at få fat. Mindre lugning betyder mere tid til det sjove.

8: Godt som vinterbeskyttelse

Et lag flis til haven kan redde livet på sarte planter i de hårde vintre. Det er med til at isolere jorden og kan derfor give lidt ekstra beskyttelse på de helt kolde dage.

barkflis som afgrænsning af bede

Vigtig viden om den ukrudtsfrie have 

Mange bruger flis for at holde ukrudt væk omkring træer og buske, og det virker. Både fordi det kvæler ukrudtet ved at spærre for lyset. Men også pga. et vigtigt element som mange glemmer betydningen af.

Naturen er sådan indrettet at den ikke bryder sig om bar jord. Hvis jorden er bar, så er der ikke noget til at holde på fugt og vigtige næringsstoffer vil forsvinde. Det er så at sige et ”sår” i jordoverfladen. Derfor vil naturen af sig selv sørge for at dække bare pletter med organisk materiale eller planter (ukrudt). Så ved at dække jorden med flis, så gør du det, naturen selv ville have gjort og du slipper for ukrudt.

Dette princip kan du tage med i staudebedet også. Hvis du lægger 5-7 cm kompost på den bare jord mellem stauderne, vil du opleve væsentligt mindre ukrudt.

 

Hvilken type flis skal du bruge i haven?

Flis er faktisk ikke bare flis. Der er flere typer produkter at vælge imellem, og det kan godt betale sig at gøre sig lidt overvejelser om, hvad du skal købe.

Nedenfor beskriver jeg de tre mest almindelige typer nemlig træflis, barkflis og kakaoflis.

Træflis – den klassiske ”lyse” flistype

Træflis er fremstillet af selve ”træet” på træet – i modsætning til barkflis, der er fremstillet af barken på træet.

Træflis har normalt en mere grov og fibret struktur end barkflis. Det har en lys træfarve der kan være meget synlig i starten. Det vil dog skifte farve over tid. Men det bliver ikke helt mørkt før det er tæt på at være helt nedbrudt.

Når du kigger efter træflis af en god kvalitet, bør du gå efter flis med en ensartet størrelse, gerne mindre firkantede stykker, da det gør flisen mere lystæt. Vælg, hvis muligt, flis fra træstammer (( stammeflis ), da flis lavet af trætoppe har en kortere holdbarhed.

 

Hvor meget træflis skal man bruge til haven?

Generelt anbefales det at anvende et lag af træflis, der er mellem 5 og 10 cm tykt. Hvis du bare ønsker en dekorativ effekt, kan du nøjes med et lag på 5 cm.

Hvis du vil have nytte af de gode egenskaber i form af vandbesparelse og at holde dit ukrudt væk, skal du regne med et lag på minimum 10 cm.

Hvis du får træflis leveret i bigbag, vil det ofte kunne fås i poser med liter.

Hvis du dækker et område med 1000 liter træflis i et lag på 10 cm, vil det række til at dække et område på cirka 10 kvadratmeter.

Husk at tage højde for eventuelle hældninger eller ujævnheder i området, da dette kan påvirke den nøjagtige mængde træflis, du har brug for. Det er altid en god idé at købe lidt mere end du tror, du har brug for, for at være sikker på, at du har nok til at dække hele området.

 

Er der noget du skal tage højde for ifht. brugen af træflis

  • Det kan se blankt og unaturligt ud – især de første måneder
  • Ikke altid velegnet til surbundsbedet – mere om det længere nede i artiklen

Herunder er et par forslag til god træflis:

træflis
træflis i bigbag

Prisvenlig træflis fra havehandel.dk. lavet fra stammer på danske træer. Se det på havehandel.dk her.

træ flis i big bag fra green bio

Denne træflis fra Green Bio er også et godt bud til din have. Se det hos haveglad.dk her.

Jeg skal lige sige at dette er reklamelinks som betyder, jeg får en lille procentdel hvis du køber dit flis via disse links. Så tak på forhånd for at støtte min blog 🙂

Barkflis – den mørkere og mere naturlige version

 

Barkflis (også kaldet dækbark eller pyntebark) er lavet af barken (og ikke træet) fra et træ. Det har en mere jævn og glat overflade end træflis og en væsentligt mørkere farve.

Den mørke farve er grunden til at det er et af de foretrukne flis-produkter til bede, da det er mindre synligt og give et mere naturligt udtryk. Hvis du spreder barkflis under buskene i haven eller omkring den nyplantede hæk, vil flisen være langt mindre synlig og

Barkflis har den gode egenskab at det ofte nedbrydes langsommere end træflis, da barken er mere modstandsdygtig over for nedbrydning. Det betyder, der går længer tid før du er nødt til at supplere med mere barkflis.

 

Hvor meget barkflis skal man bruge til haven?

Du skal regne med at fordele mindst 10 cm barkflis for at få rigtigt gavn af det, gerne lidt mere.

Hvis du bare ønsker en dekorativ effekt, kan du nøjes med et lag på 5 cm.

 

Er der noget du skal tage højde for ifht. brugen af barkflis?

 

  • Det er ikke altid velegnet til surbundsbedet – mere om det længere nede i artiklen
  • Ikke velegnet til gangstier

 

Her er nogle gode bud på hvor du kan købe barkflis til haven (dækbark):

barkflis
Dækbark til haven

Prisvenlig dækbark fra havehandel.dk af 100% naturligt materiale. Se det her på havehandel.dk.

dækbark fra haveglad

Denne dækbark fra nordjyske Green Bio er en flot grov bark fra fyrretræ. Se det på haveglad.dk her.

Dette er reklamelinks som betyder, jeg får en lille procentdel hvis du køber dit flis via disse links. Så tak på forhånd for at støtte min blog 🙂

Pyntebark er den ”fine” version af barkflis

Pyntebark er også barklis, men det ser lidt mere ”eksklusivt” ud og har som oftest en flot og varm rødbrun farve. Det er ofte lavet af barken fra pinjetræer, men fungerer i store træk på samme måde som almindeligt barkflis. Det er dog ofte væsentligt dyrere end almindeligt barkflis og bruges derfor som oftest på mindre og afgrænsede områder så som i store krukker eller mindre bede, hvor æstetikken er vigtig. Det kan virkeligt se brand godt ud op imod de grønne planter.

Kakao flis – kendt for at holde dræbersnegle væk

 

Kakao flis er et forholdsvist nyt produkt på det danske marked. Det er et naturligt, organisk materiale, der er fremstillet af skallerne på kakaobønner. Når kakaobønnerne er høstet, fjernes skallerne som herefter bliver tørret og knust til en fin flis, som kan bruges som et naturligt bunddække i haven.

Det har virkeligt vundet indpas i Danmark de seneste år, hvor haveejere kæmper en hård kamp mod dræbersnegle.

Kakaoflis indeholder stofferne koffein og theobromin, der virker som gift overfor snegle, myrer, biller og andre lignende insekter. Det betyder at de i stort omfang holder sig væk. Du opnår denne effekt ved at lægge 3-5 cm kakaoflis i dine bede. Herved udgår du at sneglene spiser dine planter og lægger deres æg – som jo så ikke skaber flere problemer til næste sæson.

Det skal dog bemærkes at hvis du døjer med mange dræbersnegle, så vil denne type flis ikke alene kunne holde dem væk.

Kakao flis er en populær form for bunddække, fordi det er organisk, bæredygtigt og har mange fordele. I store træk har det de samme fordele som træflis og barkflis, men dertil kommer nogle specielle egenskaber, som skiller det lidt ud.

Det har f.eks. den egenskab, at når du vander det, så opstår en naturlig lim, som binder kakaoskallerne sammen til en let porøs skorpe, der holder lyset ude. Af den grund skal du bruge langt mindre kakaoflis end træ-eller barkflis, da det er meget effektivt til at lukke alt lys ude.

Prisen på kakao flis er ofte en del højere end træflis eller barkflis, men fordi du skal bruge langt mindre, så vil det ofte koste det samme om du bruger det ene eller det andet.

 

Her er nogle forskelle mellem træflis og kakaoflis

  • Udseende: Kakao flis er normalt mørkebrun eller sort og har en finere tekstur end træflis, som typisk er lysere og grovere.
  • Snegleværn: Kakaoflis har en langt mere afskrækkende virkning på dræbersnegle end træflis.
  • Duft: Kakao flis har en karakteristisk chokoladeagtig duft, mens træflis kan have en naturlig træduft.
  • Nedbrydning: Kakao flis nedbrydes langsommere end træflis og kan holde i op til tre år, mens træflis vil nedbrydes hurtigere alt efter kvaliteten.
  • Pris: Kakao flis er normalt dyrere pr m3 end træflis, men rækker meget længere.

 

Hvor meget kakaoflis skal man bruge til haven?

Da kakaoflis danner en hård skorpe efter vanding, skal man bruge væsentligt mindre end ved træ- og barkflis.

1000 liter kakaoflis rækker ca til 2 cm i f.eks. køkkenhaven over 50 m2.
1000 liter kakaoflis rækker ca til 3 cm i f.eks. staudebedet over 34 m2.
1000 liter kakaoflis rækker ca til 5 cm over genstridig ukrudt som f.eks svalderkål over 40 m2.

 

Er der noget du skal tage højde for ifht. brugen af kakaoflis?

 

  • Kakaoflis er ikke altid velegnet til surbundsbedet – mere om det længere nede i artiklen
  • Kakao flis kan indeholde naturlige salte, som kan opbygge sig over tid og skade planter med lav salttolerance, såsom bregner og nogle urter.
  • Det er vigtigt at opbevare det tørt indtil brug. Først når du har forelt det i haven, skal du gennemvande for at opnå den hårde overflade.
kakaoflis
kakaoflis i bigbag fra havehandel

Du kan få prisvenlige kakaoskaller fra havehandel der også er godkendt til økologisk brug. Læs om det her på havehandel.dk.

biologisk kakaoflis fra haveglad

Disse kakaoskaller fra haveglad.dk er også et rigtigt godt bud. Se det her på haveglad.dk

Vær varsom med at bruge flis i surbundsbedet

 

Barkflis, træflis og kakaoflis er generelt rigtigt godt flis til haven og kan med fordel anvendes under træer, mellem buske, i rosenbedet, under hækken og meget mere. Men være varsom med at bruge det i surbundsbedet.

Surbudsplanter så som rhododendron, azalea og en række lyngplanter kræver ilt til deres rødder. Rødderne ligger i overfladen af bedet hvorfra de trækker ilt, og hvis der bliver adgang til ilt, kan det skabe mistrivsel hos planterne.

Kakaoflis danner et ret hårdt lag, når det tørrer op efter vanding. De fleste planter med dybtliggende rødder trives med dette, men altså ikke rhododendron og lyng, som kræver en porøst iltholdig jord. Læs evt. mere om det her.

Brug i stedet en grov spagnum til bunden af surbundsbedet. Hvis du har læst mit råd til den ukrudtsfrie have, så ved du, at et organisk materiale vil være med til at holde ukrudt væk og således også spagnum.

Bestil en flishugger til at lave dit eget flis til haven

 

Måske har du lige fået fældet træer eller måske har du en bunke grenaffald i haven et sted. Hvorfor så ikke lave dit eget træflis og få det bedste ud af materialet?

Hvis grene ikke er for tykke – og du ikke skal have lavet stammerne om til træflis, så er det en overkommelig opgave, der ikke behøver være dyr. Du kan enten selv finde en flishugge maskine, der kan klare opgaven. Eller du kan bestille et firma til opgaven.
På siden her kan du læse mere om flishugning, priser på flisning og hvordan du griber opgaven an. Du kan også bestille hjælp til opgaven, hvis du ønsker det.

 

3 eksempler på hvor i haven du med fordel kan bruge flis

 

  1. Brug flis omkring træer og buske for at reducere ukrudt, bevare fugtighed og beskytte mod skadedyr og sygdomme.
  2. Brug det i køkkenhaven. Enten på havestierne eller omkring de tilvoksede planter. Det vil regulere jordtemperaturen og fugtighedsniveauet omkring grøntsagerne.
  3. Flis kan se ret godt ud i blomsterbede, holde ukrudtet væk og holde på fugtigheden.
nyhugget flis

Ofte stillede spørgsmål om flis

 

Bliver jorden mere sur af træflis?

Træflis kan gøre jorden mere sur, da det indeholder tanniner og andre syreholdige forbindelser. Når flis nedbrydes, frigives disse forbindelser i jorden og kan sænke pH-værdien.

Der er flere faktorer der afgør hvor meget surhedsgraden i jorden påvirkes, såsom typen af træflis, mængden af ​​flis, der påføres, og jordens eksisterende pH-niveau.

Hvis jorden allerede er sur, eller hvis du planlægger at bruge en stor mængde træflis, kan det være en god idé at teste jordens pH-værdi og justere den om nødvendigt ved hjælp af kalk eller andre midler, inden du påfører flis.

På den måde vil du sikre at jorden har den rette pH-område for de planter, du ønsker at dyrke.

 

Jeg oplever mug på kakaoskaller – er det farligt?

Det er helt almindeligt at der i perioder med meget nedbør kan forekomme skimmelsvamp på kakaoflisen. Dette er dog ganske ufarligt.

 

Kan man bruge træflis som faldunderlag på legepladsen?

Ja, træflis er et blødt materiale og egner sig godt til dette. Naturstyrelsen anbefaler et lag på minimum 30 cm hvis faldhøjden er op til 3 m.