fbpx

Et corten stål højbed står øverst på listen for mange haveejere, og det er der rigtig god grund til. De er super smukke med deres varme, rustrøde glød og giver et råt og lækkert udtryk til haven.

På siden her har jeg samlet nogle af de flotteste bede på markedet, så du kan få et indtryk af, hvad de kan. Obs: siden indeholder affiliatelinks.

Corten stål højbede inspiration

Billedet viser nogle smukke, klassiske cortenstål hjøjbede, der både fungerer som afgrænsning på terrassen og blomsterbed. Set hos Zinkbakken.dk

Katrine fra mikrohaven - dyrker grønt i højbede og på lidt plads

Skrevet af Katrine fra Mikrohaven

Først og fremmest: Hvad er corten stål?

Cortenstål er – hurtigt fortalt, en type stål, der ruster i overfladen og får en flot rustrød overflade, der ændrer sig i vind og vejr – fra måned til måned og også i løbet af årene.

Denne type stål har en speciel form for legering der bevirker, at den er specielt godt egnet til at modstå vind og vejr.

Den blev i sin tid udviklet for at have et materiale der egnede sig godt til steder, hvor vedligehold af ståloverfladen var vanskelig. F.eks. på undersiden af køretøjer, facader og broer. Det gjorde derfor behovet for at påføre en beskyttende overflade mindre – f.eks. i form af maling.

Derfor vil du opleve at dit corten stål højbed vil være modstandsdygtigt overfor vind og vejr. Det vil gennemtæres langsommere end blødt stål og det betyder, du kan have fornøjelsen af det i mange år.

Inspiration til cortenstål højbede

I nedenstående kommer jeg med nogle bud på lækre højbede i cortenstål. Der er lidt for enhver smag, og jeg håber du vil finde noget af interesse.

Inspiration til højbed med sneglekant

Se dette bed hos haveglad.dk

Jernbed i cortenstål

Se dette bed hos jernbede.dk

Corten stål højbed i gårdmiljø

Se dette bed hos zinkbakken.dk

Runde højbede i cortenstål

Det er faktisk muligt at finde runde højbede i cortenstål. De runde former giver et specielt “blødt” udtryk i haven, og du kan vælge at kombinere med forskellige størrelser, men også højbede af forskellig højde.

De runde højbede egner sig også specielt godt til afgrænsning af træer og buske. Overvej om du skal plante et æbletræ eller måske 3 blåbærbuske i et rundt højbed.

 

God ide at vælge en specialist-leverandør til runde højbede

Jeg har gode erfaringer med at bruge leverandører, der specialiserer sig i at lave runde højbede i alverdens forskellige størrelser. Det kan enten være din lokale smed. eller også kan du bruge en leverandør som www.jernbede.dk hvor man kan få tingene, som man vil have det.

Nedenstående billeder er alle fra jernbede.dk og der er størrelser til enhver smag.

Klik her og se udvalget af runde højbede hos www.jernbede.dk

Runde højbede
store runde højbede

Rundt højbed ø80 – højde: 20 cm

Her er et eksempel på et lækkert og prisvenligt rundt højbed (set til 575,- men tjek selv hos www.havehandel.dk) Det egner sig både til dyrkning af grøntsager (der er ikke længere ind til midten end du kan nå, og samtid vil det være fin afgrænsing af et træ eller buske. 

Klik og se det på www.havehandel.dk

Rundt højbed i cortenstål

Bålstedet der blev til et højbed

Der er ikke nogen der siger, du ikke kan bruge et bålsted som højbed. På www.jernbede.dk laver de nogle smukke bålsteder, der sagtens kan bruges på anden vis i haven – hvis du har en kreativ tankegang.

Her kan du se bålstedet hos www.jernbede.dk

Bålsted i cortenstål

Designhøjbede i cortenstål

Her finder du nogle af de absoult lækreste produkter, til dig, der gerne vil hæve din have til højeste niveau.

Elipseformet bed 280 x 160 x 60 cm

Et utroligt smukt corten stål højbed – i elipseform. Det er virkeligt ikke ofte man støder på denne type højbed, og det emmer af godt design. Bedet er for absolut finesmakere og laves på ordre.

Klik og se det hos www.designhome.dk

Elipse cortenstål

Cylinderformet bed – op til 120 cm højt

Hvorfor ikke gøre noget helt ekstraordinært, når du sammensætter dit bed. Og det vil være ekstraordinært at lave en bedopstilling med cylinderformede bede. Jo vist, dyrkningarealet er ikke stort, men til gengæld så kan kreativiteten blive stor. Disse bede vil helt sikkert skabe en have, der skiller sig ud.

Klik og se det hos www.designhome.dk

 

cylinder cortenstål

Kombiner trallebænk og højbede

Tænk ud af boksen og slå to fluer med et smæk ved at skabe et hyggeligt siddeområde med smukke planter omkring sig. Det kan du gøre nemt og enkelt ved at kombinere en bestemt type højbede med en trallebænk.

Dette eksempel er set hos www.kabeltromlen.dk hvor man kan købe både højbede og trallebænk. Disse højbede er lavet i cortenstål, som giver det et ekstra lækkert look.

Trallebænken er inkl. beslag. så det er nemt at montere det på højbedene. Disse beslag er ret universelle, så du kan nemt montere det på de fleste højbede af en vis højde.

Her kan du se trallebænken hos kabeltromlen.dk

Her kan du se højbedene fra billedet (men andre højbede vil også passe til).

trallebænk cortenstål

Slip kreativiteten løs med kantafgrænsning i corten stål

Se nu det smukke billede (fra pinterest) som er et meget godt eksempel på, hvordan man kan skabe et super smukt bed i mange niveauer ved hjælp af bedafgrænsning og en god omgang kreativitet.

Det siger sig selv, at det er et større projekt, at skabe en have præcis som denne, men mindre kan altså også gøre det.

Du kan lave de her organiske former ved hjælp af kant-afgrænsnings moduler, og netop fordi det er cortenstål, er det bøjbart og kan tilpasses til dine ønsker.

På jernbede.dk er de gode til denne disciplin, og du vil helt sikkert kunne finde noget kantafgrænsning, der passer til dit projekt. Du kan se nogle eksempler hos jernbede.dk her.

Bedafgrænsning i jern

Er cortenstål en god idé i køkkenhaven?

I en Corten-legering findes der tungmetaller i form af kobber, nikkel og krom. Dette kan give eksem og i værste fald forgiftninger. Derfor skal man overveje om man skal dyrke afgrøder i bede af cortenstål,  da grøntsagerne kan ske at optage disse tungmetaller.

Er din plan at dyrke grøntsager i dit bed, kan jeg anbefale dig at kigge på nogle andre materialer. Råjern vil i store træk give det samme udtryk som cortenstål – bare uden de usunde tungmetaller. Ren jern findes naturligt omkring os og er ikke til nogen fare.

Er du nysgerrig på andre materialer, kan du læse min guide til højbede i jern – hvor jeg gennemgår de forskellige metaltyper.

Ide til aflangt højbed

Billedet viser en hel klassisk opbygning med bede i råjern – som er et super alternativ til corten stål – set hos haveglad.dk

Hvor hurtigt ruster cortenstål?

De fleste højbede i cortenstål leveres i ”ikke rusten” form. Den specielle legering vil gøre, at de ruster forholdsvist hurtigt. I løbet af få dage med regnvejr, vil man se en forandring, og er man heldig at have regnevejr i 2-3 uger, så vil den rustrøde farve være ved at være på plads.

Har du ikke tålmodighed til at vente, kan processen fremskyndes ved at tørre det over med en klud med eddike. Det kan her anbefales at vaske fladen af med vand og opvaskemiddel, for at fjerne al fedt, så eddiken har en jævn adgang til materialet.

Men det nemmeste er at overladen opgaven til moder natur.

 

Hvordan får cortenstål den flotte rustrøde farve?

Farven kommer ved dannelsen af ​​det beskyttende lag og det kommer ved regelmæssig fugtnign af overfladen. Det betyder at det er nødvendigt med fugt og processen er meget afhængig af et skiftende miljø, hvor pladerne bliver udsat for både vådt og tørt vejr. Meget salt luft kan dog forhindre dannelsen af ​​det beskyttende lag, hvorved det får en mindre rusten farve.

 

Hvor længe holder cortenstål?

Cortenstål er udvilklet til at modstå gennemtæring og det holder op mod 8 gange længere end almindeligt stål. 

Det spiller dog en væsentlig rolle i holdbarheden, hvilke omgivelser bedet findes i. I optimale forhold vil cortenstål i haver holde over 50 år, mens en saltholdig luft vil påvirke levetiden negativt. Det har også betydning hvilet salt- og syreindhold den omgivende jord har. Men som udgangspunkt, så holder denne type metal ganske længe.

Æstetik der passer til mange moderne huse

Når man vælger et højbed i corten stål så handler det ofte om at anskaffe et højbed, der æstetisk matcher dit hus. Corten stål skiller sig helt sikkert ud ved med et råt og industriagtigt udtryk, og det klæder i mange tilfælde et nybygget hus.

 

Klare fordele ved at dyrke i højbed

Det er ikke kun æstetikken ved et smukt corten stål højbed der gør det attraktivt at dyrke sine grøntsager på denne måde. Der er rent faktisk også en række andre fordele der gør det lettere for dig at være gartner. Her kommer jeg ind på nogle af disse fordele.

 

Dyrkningssæsonen bliver længere

Det lyder skørt men det er sandt – du har en længere dyrkningssæson i et højbed. Det skyldes at jordtemperaturen er højere fordi jorden hurtigere varmes op af solen. På den måde kan du starte hurtigere med at så og plante i dit bed.

Det er nemlig sådan, at det er jordtemperaturen der afgør, hvornår et frø spirer. Så snart der er fugt og tilpas med varme, så vil spiringsprocessen sætte i gang. Så hvis du sår f.eks. spinat i det tidlige forår, så vil det spire hurtigere end hvis du dyrkede i en almindelig køkkenhave.

 

Haveopgaverne bliver langt mere overskuelige

Det er ikke altid lykken med en kæmpe have. Især ikke hvis man er nybegynder i haveverdenen. Er haven for stor, kan ukrudtet hurtigt vokse en over hovedet, og man kan opleve at havearbejde bliver en sur pligt.

Når du dyrker i højbed, så er pladsen begrænset, og det er derfor langt mere overskueligt. Når du ikke bliver overvældet, er der langt større chance for at du lykkes med din dyrkning, og det er jo trods alt det vigtigste.

Derudover deler man haven ind i afgrænsede rum, hvilket også er med til at gøre haveprojektet mere overskueligt.

 

Den gode arbejdsstilling i højsædet

Det er vigtigt at passe på ryggen, når man går i haven for at knokle. Når du dyrker i højbed, har du den store fordel, at arbejdsområdet hæves. Derfor skal du ikke bukke dig på samme måde, og det skåner både ryg og knæ.

Vær dog opmærksom på bredden af højbedet. Det bør ikke være bredere end at du nemt kan række ind til midten. Hvis det er bredere, kan det blive besværligt at nå helt ind på midten for at luge og høste dine grøntsager. Når du køber et færdigt højbed, er der taget højde for den slags. Bygger du selv dit højbed, så skal du være opmærksom på denne del.

Brug den rigtige jord og bliv klar til at dyrke 

Når du har valgt dit bed, skal det sættes op og fyldes med jord. Det er jorden der er hemmeligheden bag succesfyld dyrkning i højbed, og når først man har skaffet sig der perfekte højbed, ja så vil man selvfølgeligt også gerne have det til at se flot ud med planter.

I denne artikel kan du læse mere om, hvilken jord du skal bruge i højbede.