fbpx

Højbed på hjul er et hit i den moderne have. Find ud af hvorfor, og få inspiration til en smuk, mobil have.

De seneste år er det blevet stadigt mere populært at dyrke grøntsager og blomster i højbed på hjul. Det hænger sammen med at flere i byen er blevet opmærksom på gaven i at dyrke egne grøntsager, og et højbed på hjul giver netop den fleksibilitet, der er brug for, når man dyrker på ganske lidt plads i byen.

I denne artikel kan du læse mere om, hvorfor det kan være godt at vælge et rullende højbed. Jeg vil også inspirere dig med nogle forskellige typer af mobile højbede. Rigtig god læselyst

Artiklen indeholder affiliate links.

Skrevet af Katrine fra Mikrohaven.dk. 

Inspiration til højbed på hjul

Hvis du er et visuelt menneske, er det nok at se billeder af de forskellige muligheder, for at få ideerne til at stå i kø. Så vi starter med lidt billed inspiration på, hvad der findes af muligheder.

Corten stål højbed på hjul

Super moderne højbed i cortenstål. De er flytbare, selvom man ikke kan se hjulene. Til dig, der går op i lækkert design.
Set hos jernbede.dk

Kvadratisk højbed på hjul

Disse flotte cortenstål højbede findes også i kvadratisk form.
Set hos jernbede.dk

Aflange højbede med hjul

Aflange cortenstål højbede findes i mange former og højder. Havehandel.dk har en del forskellige størrelser at vælge imellem.

Mange forskellige former
Mat sort højbed på hjul og med bund

Højbede i mat, sort. Det klassiske look, der passer ind de fleste steder.
Set hos Lepong.dk.

Højbed i fyrretræ

Rummeligt højbed i fyrretræ. Med praktisk opbevaring nedenunder.
Set hos Lepong.dk.

Runde højbede på hjul

Runde højede kan noget helt specielt, og de findes altså også med hjul. Disse er set på jernbede.dk

Trallehøjbed med hjul

Traller kan også bruges som højbed. Vær dog opmærksom på at der ikke er jord-afskærmning i siderne. Men smukt ser det ud.
Set på coop.dk

Ønsker du endnu mere inspiration til forskellige typer højbede til din have eller terrassen, kan du med fordel tjekke artiklen om inspiration til højbede eller guide til corten stål højbede.

 

4 klare fordele ved at dyrke grønt i et højbed på hjul

 

Der er flere årsager til at dyrkning i højbed er blevet en hit. Det kan være nemmere og mere økonomisk at dyrke køkkenhave på traditionel vis, men i nogen tilfælde er det en klar fordel at dyrke i højbed. Dette gælder især i områder med dårlig jordfrugtbarhed, eller for dig der vil gøre det så nemt som muligt at holde have.

Der er klart mindre lugning i når man dyrker i højbed, og planterne er væsentligt nemmere at komme til, hvilket gør planteplejen en hel del nemmere.

 

 #1 – du kan flytte bedet i forhold til solen

Når man dyrker i byen og måske har begrænset plads, ja så har man ikke frit valg på alle hylder, når der skal findes en god plads til dyrkning.

For at planter gror optimalt, skal de have 6-8 timers fuldt dagslys hver dag. Nogen kan nemt opfylde dette behov, men er dit udeareal et sted, hvor solen kun er på en del af dagen, ja så kan det være en stor fordel at kunne flytte rundt på sit højbed.

Solen står forskellige i f.eks. juli og september, og hvis du vil forlænge sæsonen for røde tomater, ja så er det bare om at give dem så meget sol som muligt, så længe som muligt.

 

#2 – Flyt om, som du flytter om i stuen

Mange der dyrker i byen dyrker både for de lækre, hjemmedyrkede grøntsager, men sørme også for at bringe det grønne ind som et lækkert visuelt element. Ja faktisk er boligindretning også en ting på terrassen. Vi indretter terrassen med planter nøjagtigt som vi indretter stuen med smukt design.

Fordi uderummet er en forlængelse af inderummet, så kan det være sjovt indimellem at flytte om og indrette stedet på ny. Er du en af dem, der kan lide at flytte om, ja så er det en klar fordel med et højbed på hjul. På den måde er du på ingen måde begrænset af placeringen af dit bed. Er der ikke hjul på, ja så vil det jo først være til næste år, du kan omrokere dit uderum.

 

#3 Skab læ, afgrænsning og små rum på terrassen

Du kan bruge dine højbede aktivt til at designe uderummet omkring dit hus. Brug dem til at skabe læ, eller dan små, afgrænsede hyggekroge. Igen er det helt ideelt, når der er hjul på dit bed, for det betyder, at du kan ændre designet på terrassen efter behov. Det er kun fantasien der sætter grænser, når du bringer disse højbede i spil, som bevidste designelementer.

 

#4 Afgrøder har forskellige behov – du kan dække alle behov med et mobilt højbed

Hvis du dyrker dine højbede, for at få så mange afgrøder ud af det som muligt, ja så kan det også være en fordel med et højbed.

Nogle afgrøder er sarte ifht. for meget eller for lidt sol. Når du har et mobilt højbed, ja så er det muligt at flytte dine planter til det sted, der passer dem bedst.

Bladgrønt, som spinat og salat, kan have svært ved at klare varmen i fuld sol i højsommeren. De tørrer nemmere ud og så går de nemmere i stok, når det bliver for varmt for dem. Derfor kan det være en fordel at flytte disse planter til en position hvor der er delvis skygge i løbet af dagen.

Derimod har tomater og agurker – ja faktisk alle frugtsættende planter – brug for så meget sol som muligt. Når du begynder at dyrke disse planter, kan det være en stor fordel at kunne flytte bedet til en placering med fuld sol.

Pladsen er bare ofte begrænset, når man dyrker i byen, og derfor kan et højbed på hjul hjælpe dig til at udnytte pladsen på bedste vis, og at give dine planter de bedst mulige forhold – uanset plantetype.

Bliv endnu klogere på dyrkning i højbed

 

Har du mod på at gå i gang med at dyrke seriøst i højbede, kan jeg anbefale denne bog  “Design din have med højbede” af Nina Ewald. Denne bog vil inspirere dig til at have din helt egen højbede. I ”Design din have med højbede” får du et A-Å indføring i, hvordan du dyrker i højbede.

Design din have med højbede

Har du lyst til at få mere inspiration til dit haveliv, så kan jeg anbefale dig at tjekke nogle af de mest poplære artikler ud – f.eks. artiklen om inspiration til dyrkning i højbed, eller mere information om at dyrke mikrogrønt indenfor.

Smil og haveheld fra

Katrine fra mikrohaven