Jeg bliver ofte spurgt om, om det kan betale sig at hyre en havemand og hvad prisen på en havemand er. Overvejer du at hyre en havemand ind til en opgave, kan du med fordel læse med her. Jeg giver dig nogle nyttige tips med på vejen inkl. et tip om, hvor du kan finde en dygtig havemand til en god pris.
Et af de første spørgsmål du skal overveje, når du vil finde hjælp til haven er:
Skal du vælge en havemand eller en anlægsgartner?
Det er et vigtigt spørgsmål, da det kan have ret stor betydning for prisen på opgaven.
En havemand og en anlægsgartner arbejder i princippet med det samme, men der er nogle vigtige forskelle i deres kompetencer og de opgaver, de typisk tager. Timeprisen på en havemand er ofte lavere end hos en anlægsgartner, så det kan godt betale sig at kigge på opgaven, der skal løses inden du bestiller en pris på opgaven.

Skrevet af Katrine fra Mikrohaven
Her er nogle forskelle mellem en havemand og en anlægsgartner:
Arbejde for en havemand
- En havemand har typisk en bredere vifte af opgaver og fokuserer primært på vedligeholdelse og pleje af eksisterende haver.
- Havemænd bør du især hyre til rutinemæssige opgaver så som græsslåning, beskæring af buske og træer, lugning af ukrudt, plantning af blomster og generel havepleje.
- De har ofte en god viden om planter, hvordan man bedst plejer dem og skaber gode betingelser for dem.
- Havemænd kan også hjælpe med mindre landskabsdesignprojekter, men deres primære fokus er altså at holde haven sund og velplejet.
Arbejde for en anlægsgartner
- En anlægsgartner har specialiseret sig i at designe, planlægge og anlægge nye haver eller større landskabsprojekter.
- De har en dybere forståelse for landskabsarkitektur, jordbundsforhold, vandingssystemer og havedesignprincipper, og har ofte adgang til en bred maskinpark til enhver opgave.
- Anlægsgartnere kan hjælpe med at skabe og implementere haveplaner. Det er f.eks. etablering af terrasser, anlæggelse af stier og græsplæner, installation af vandingsanlæg, valg af de rette planter til dine jord og lysforhold. De er uddannede til at kunne skabe smukke haver som fungerer i dit mikromiljø.
Med andre ord, så kan det betale sig at bruge pengene på en dygtig anlægsgartner hvis du skal have etableret nye, store projekter i haven, og gerne vil sikre, at det bliver gjort rigtigt fra starten.
Hvordan kan du gøre det billigere at hyre en havemand?
Der er flere måder, hvorpå du kan spare penge når du hyrer en havemand til opgaven. Her er nogle tips:
Få flere tilbud, så du kan sammenlige priser
Denne her er jo evigtgyldig. Det er en god ide at få tilbud fra flere havemænd for at sammenligne priser og services. Vær opmærksom på, at den billigste pris ikke altid er den bedste løsning. Vurder også deres erfaring, omdømme og kvaliteten af deres arbejde, før du træffer en beslutning.
Planlæg og prioritér opgaverne på forhånd
Lav en liste over de opgaver, du gerne vil have udført af havemanden. Prioritér opgaverne, så du kan fokusere på de mest væsentlige og nødvendige. Dette kan hjælpe med at reducere den tid, der kræves af havemanden. Du betaler ofte en timepris og derfor er der penge at spare hvis du kan spare ham tid.
Gør noget af arbejdet selv
Overvej om du selv kan udføre de opgaver, du kan overskue og lade resten være op til din havemand. Du kan muligvis klare simpel græsslåning, fjernelse af ukrudt eller beskæring af mindre buske. Hvis du kigger ham overs skulderen, kan du samtid lære af ham og over tid lære at udføre opgaverne, hvis du vil.
Overvej et serviceabonnement
Nogle havemænd tilbyder serviceabonnementer, hvor du betaler en fast månedlig eller årlig pris for regelmæssig havepleje og vedligeholdelse. Dette kan over tid spare dig penge, hvis du har brug for løbende hjælp. Det er naturligvis en god idé at skaffe sig et overblik over dette, inden du bestiller dit tilbud.
Del arbejdet med naboer
Hvis du har naboer, der også kunne bruge hjælp i haven, kan I eventuelt dele en havemand og derved dele omkostningerne. Der vil være udgifter til transport og opstart af opgaven, så der kan være en del at spare, ved at slå sig sammen og bede om en samlet pris fra en havemand.
Du kan få flere gode tips til at hyre en havemand til en privat have her.
Typiske timepriser for en havemand
Hvis du hyrer en havemand ind til at hjælpe i din private have, så vil du typisk skulle betale en timepris. Prisen er baseret på ting som erfaring, uddannelse, maskinpark, størrelse på opgaven, hvor i landet du bor samt afstand til dig. Det er dog ofte også muligt at få en fast pris fra din havemand.
Priserne nedenfor er vejledende og kan variere meget fra firma til firma.
Rydning af buske
Set til ca. 450 kr/time
Fræsning af græsplæne og køkkenhave
Set til ca. 500 kr/time
Såning af græs
Set til ca. 425 kr/time
Græsslåning
Set til ca. 450 kr/time
Arbejde med motorsav
Set til ca. 500 kr/time
Handyman opgaver
Set til ca. 425 kr/time
Dertil kan komme tillæg ifht. kørsel, bortskaffelse eller specielle forhold omkring opgaven.
Du kan også bestille tilbud på en fast pris på hele opgaven. Spørg dit firma når du bestiller tilbud på haveservice.
Firmaet Colego.dk har specialiseret sig i at sætte dig i kontakt med fagfolk i dit lokalområde. Her kan du gratis hente 3 tilbud på opgaven. Det er super nemt og uforpligtende.
Hvordan finder du en havemand til en god pris?
Du kan altid starte med at spørge i dit netværk. Ofte er der nogen, der godt kunne tænke sig at tjene lidt ekstra, og det er altid rart med en der bor tæt på. Er det bare græsslåning, så er der måske en af naboens børn, der kan hjælpe.
Få hjælp til at finde et firma i nærheden
Hvis du ikke lige kender nogen, kan du få hjælp til at finde en havemand i nærheden.
En tjeneste som colego.dk gør det virkeligt nemt for dig at finde en havemand eller anlægsgartner i dit lokalområde.
Her kan du bestille 3 tilbud på opgaven. Så vil de matche dig op med firmaer i dit lokalområde, som gerne vil give dig en pris på havearbejdet.
Servicen er gratis, nem og uforpligtende.
Det er altid godt at få en pris fra flere forskellige firmaer, så du er sikret at de lever op til dine forventninger.
Du kan læse mere og bestille tilbud her. Skulle du bestille en service gennem dette link, siger jeg tak på forhånd, da jeg får en lille belønning for henvisningen. Det er med til at drive denne blog 🙂
Hvornår kan det betale sig at hyre en havemand?
Du ved nok selv bedst, hvornår du har behov for hjælp til haven. Min erfaring er, at det især er i disse tilfælde at folk har lyst til at bruge penge på at hyre hjælp til en opgave:
Mangel på tid i hverdagen
Har du en travl hverdag som betyder, at du ikke helt kan følge med når haven springer ud, kan ende med endnu mere stress. Man kan bare kan se, hvordan haven gror til og hvornår skal man lige få tid? Jeg har selv prøvet at være fortravlet i maj/juni med det resultat, at haven var så overgroet at jeg var nødt til at hyre nogen til at hjælpe mig.
I dette tilfælde kan du bestille en havemand til at hjælpe med at komme i bund. Hvis du ved at du bare generelt har for travlt, kan du også hyre ham til at komme regelmæssigt og slå græsset/luge ukrudt.
Hvis du mangler erfaring med havearbejde
En anden typisk grund til at hyre en havemand er, hvis du ikke har meget viden eller erfaring med havearbejde. Her kan du hyre en havemand og kigge ham over skulderen, når han ordner haven. Det er en virkeligt god måde at lære tricks fra fagmanden. Jeg har ofte set at nogen har overtaget en etableret have – f.eks. ved huskøb, og er kommet til at fælde det meste. Simpelthen fordi de troede, det var ukrudt. Det er virkeligt ærgerligt fordi det kan tage lang tid – og måske endda være nærmest umuligt – at føre haven tilbage til det, den var.
Mange ville ønske, de havde investeret i hjælp fra starten til at lægge en plan.
Har du et større projekt
Hvis du planlægger større haveprojekter så som at anlægge en ny have, etablering af nye bede, anlæg af en terrasse, udgravning til regnvandsbede eller lignende, kan en havemand være uundværlig. De har den nødvendige viden, råstyrke og udstyr til at håndtere sådanne opgaver, og det kan spare dig mange anstrengelser. Det kan godt være at prisen på havearbejdet synes høj, men i mange tilfælde er det godt at kunne betale sig fra en opgave, så man ved, det bliver gjort – og gjort ordentligt.
Hvis fysikken driller
Havearbejde er tungt arbejde og indimellem kan der være fysiske årsager til at man ikke kan klare tunge løft og krævende havearbejde. Her kan en dygtig havemand være en stor lettelse og alle pengene værd. De er jo vant til at arbejde på den måde, og indimellem bliver man overrasket, hvor hurtigt de kan udføre en opgave, der kan synes nærmest uoverskuelig.
Kan man få fradrag på havearbejde?
Ja, det kan man heldigvis. BoligJobordningen giver private boligejere mulighed for at få fradrag for forskellige typer af håndværks- og servicearbejde i hjemmet, herunder havearbejde. Fradraget ligger typisk i omegnen af 6.000 kroner pr. person i husstanden – og varierer lidt fra år til år. Eksempler på fradragsberettiget havearbejde kan være græsslåning, beskæring af buske og træer, ukrudtsbekæmpelse, plantning af blomster osv. Du kan læse mere her.
7 (kreative) måder at bruge flis til bede
Brugen af flis i dine blomsterbede kan være en både smuk og nyttig måde at forme din have på. Her er nogle kreative tips til at bruge flis til bede på en kreativ måde: Rigtig god fornøjelse :)Skrevet af Katrine fra Mikrohaven1: Bunddække til beskyttelse af planterne...
6 gode råd mod dræbersnegle i haven
Er du haveejer og har du dræbersnegle i haven, så vil du med stor sandsynlighed synes, de er lidt af en plage. De er berygtede for at kunne ”dræbe” nærmest alt i haven, ved at spise sig igennem både nye og etablerede planter. Ja indimellem kan man opleve at...
Send en buket tørrede blomster til en du holder af
Mine anbefalinger til forhandlere, der sender tørrede blomsterVil du sende en buket tørrede blomster til en du holder af? Rigtig god idé, for det er et smukt og super bæredygtigt valgt, og buketten vil helt sikker give flere måneders glæde hos modtageren. Som have og...