Lav din egen bokashi spand af genbrugsmaterialer
Du behøver ikke at investere en formue for at komme i gang med bokashi. Du skal blot have en bokashi spand og noget komposteringsgær og så er du i gang. Spanden er nem at lave og i denne artikel fortæller jeg dig lidt mere om hvordan du selv laver din bokashi spand.
Artiklen indeholder affiliate links
Derfor skal du starte din egen bokashi produktion
Der er virkeligt mange fordele ved at lave sit eget bokashi kompost og lidt af dem nævner jeg her:
- Det er en super enkel måde at lave kompost på – alle kan gøre det.
- Har du ikke tid til at vente på at kompostbunken leverer kompost, ja så er det her den rette løsning til at gøre det på rekordtid
- Hvis du vil dyrke flotte grøntsager, så er en af nøglerne en rigtig god og næringsrig jord. Det kan du selv lave med denne metode
- Du kan lave din egen flydende og økologiske supergødning til dine potteplanter og endda et stærkt, økologisk afløbsrens
- Bokashi er ideelt for dig der bor i lejlighed og ikke har mulighed for at kompostere udendørs
- Den optager ikke meget plads og er en super løsning for alle med få m2
Du laver din egen jord der er fyldt med de helt uundværlige mikroorganismer…
Og rigtigt meget mere… Hvis du vil vide endnu mere og lidt om hvordan man gør, kan du læse min artikel om bokashi kompostering.

Mikroorganismer og bokashi – (dont get me started….)
Jeg er kæmpe stor fan af mikroorganismer og det tror jeg også du bliver, når jeg har fortalt dig lidt om dem…
Det er – lidt forenklet sagt – nogle små organismer der lever i god, luftig, næringsrig jord. Deres opgave er, bla. at være bindeleddet mellem jorden og planterne. Det er så at sige med til at skabe forbindelsen mellem planten og den næring der er i jorden og de hjælper planten til at kunne optage de vitaminer og mineraler der findes i jorden omkring dem.
Det betyder at man kan tilføre nok så meget gødning og sørge for den bedste mineralholdige jord, men hvis der ikke er mikroorganismer, ja så nytter det ikke noget for så kan planten alligevel ikke optage de gode ting.
Det er en af de ”usynlige” udfordringer i det moderne landbrug hvor man dyrker afgrøder for højest muligt afkast, og knap så meget for sundhedsværdien i planten.
Det vil sige at grøntsagerne i supermarkedet kan være nok så store og flotte men stadigt ikke være så fyldte med vitaminer og mineraler som de kunne være hvis de havde tilstrækkeligt mikroorganismer omkring sig.
Men dyrker du dit eget grønt, ja så tager du skeen i din egen hånd og sørger for at dyrke grøntsager der er prop fyldt med alle de gode ting…
Whats not to like…
Er du ved at være frisk på udfordringen med at producere din egen bokashi? I think so!
Så lad os komme i gang.
Lav din egen bokashi spand
Du har to muligheder når du vil i gang med bokashi kompostering.
Nr. 1 er at købe en færdig spand der er designet til formålet.
Det kan f.eks. være for dig der bare ved, at det her bokashi er the shit, og det skal du bare blive ved med. Der findes nogle rigtigt flotte nogen på markedet der nemt passer ind i det stilbevidste køkken. Du får også kompostgær med i købet, så du er klar til at få i gang. Hvis du faktisk gerne bare vil i gang med det samme, så finder du nogle gode eksempler på altanliv.dk.
Nr. 2 er at lave en DIY bokashi spand
Den kan du – med lidt held – lave helt gratis og på genbrugsmaterialer. Så det vil sige, det er den super bæredygtige måde at gøre det på. Personligt synes jeg også det er sjovt at bygge tingene selv, for så lærer man lidt mere om processerne og hvad bokashi processen egentligt går ud på.
Alt du reelt skal bruge er 2-4 brugte spande af en vis størrelse med låg samt et par gamle viskestykker.
Jeg har lavet en video der viser dig præcis hvordan du får fat i materialerne, hvordan du konstruerer spanden så den fungerer og så selvfølgeligt også lidt om, hvordan du bruger den sådan rent praktisk.
Den fulde guide kan du hente herunder.


Mini-DIY-guide:
Lav din egen bokashi spand
Du kan nemt og hurtigt lave din egen bokashi spand, og det kan gøres med gratis materialer. Her får du en video der viser dig hvordan samt en hurtig instruks på hvordan du bruger den. Guiden koster 0,- kroner, så hent den nu mens du har gejsten, og vær igang om få minutter.
Samtidigt kommer du med på mit nyhedsbrev hvor jeg sender endnu flere tips til at dyrke egne grøntsager på den nemmeste måde. Nul spam, bare vitaminer.
Jeg håber du er blevet inspireret til at komme i gang med at lave dit eget bokashi spand. Det er rigtigt godt for miljøet, for dine planter og i længden også for din krop.
Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at lægge dem i kommentarfeltet herunder.
Ha’ det godt så længe
Smil og haveheld fra
Katrine fra Mikrohaven