Når du læser med her, er du sikkert allerede i gang med hydroponisk dyrkning – altså at dyrke i vand. Hurra for det! I denne guide får du tips til, hydroponisk gødning og hvordan du gør. For planter har brug for næring – lige som du og jeg – og det er vigtigt hverken at over- eller undergøde dem. I denne guide får du svaret på hvordan du gøder dine planter når du dyrker i vand.

Fordi vand som udgangspunkt er næringsløst, er det vigtigt at gøde sine planter rigtigt, for at opnå gode resultater med hydroponisk dyrkning.  

I denne guide tager jeg udgangspunkt i produkterne fra BigPlantScience. Det er det, jeg bruger. Og det fungerer godt, fordi det er udviklet i Danmark til danske forhold. Det er nemlig ikke lige meget – da kalkindholdet i grundvandet har indflydelse på, hvordan næringen bør doseres. Mere om det senere.

Skrevet af Katrine fra Mikrohaven
– Passioneret urban gardener

Hvad er hydroponisk gødning?

Hydroponisk gødning er en blanding af mineraler og næringsstoffer, som tilføres til vandet i den beholder eller indendørs køkkenhave, du dyrker dine planter i. Det er for at give planterne de nødvendige næringsstoffer. I modsætning til traditionelle dyrkningsmetoder, hvor planter henter næring fra jorden, får planter i hydroponiske systemer alt, hvad de behøver fra næringsopløsningen der tilsættes vandet.

Den hydroponiske næringsblanding består typisk af både makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer. Makronæringsstoffer inkluderer:

  • Kvælstof (N): Fremmer bladvækst og grønne områder af planten.
  • Fosfor (P): Støtter udvikling af rødder, blomster og frø.
  • Kalium (K): Forbedrer vandoptagelse, styrker plantens modstand mod sygdomme og fremmer frugtudvikling.
  • Calcium (Ca): Calcium styrker cellevæggene og sikrer stabil cellevækst. Det er vigtigt for cellemembranernes funktion, rodudvikling og plantesignalering under stressforhold.

Mikronæringsstoffer omfatter zink, kobber, jern, bor og mangan, som alle er nødvendige i små mængder for at sikre optimal plantevækst.

Find den rette mængde hydroponisk næring

For meget gødning kan ”brænde” dine planter af. Det kan fejlfortolkes som at der er gået skadedyr i planten, da det kan have de samme karakteristika så som en svag plante med misfarvede blade.

Har du overdoseret, kan dette justeres ved at tilføre mere vand.

Omvendt – hvis dine planter får for lidt næring, vil de få en lysegrøn farve. Dette justerer du ved at tilføre lidt mere gødning.

Det siger sig selv at det er vigtigt at følge instruktionerne på den type gødning, du vælger at bruge for at opnå den rigtige næringsbalance.

Der findes mange gødningsprodukter til hydroponisk dyrkning  – hvad skal du vælge?

Det kan være en jungle og der er en del forskellige mærker. Og under mærkerne er der ofte mange typer næring. Jeg bruger BigPlantScience fordi det er dansk produceret til danske forhold. Men også i denne serie er der mange produkter at vælge imellem.

Min erfaring er at det gælder om at ”keep it simple” når du begynder. Og så justere op, hvis du vælger at gå all in med et større hydroponisk set-up.

De fleste starter med at dyrke bladgrønt. Hvis du blot ønsker at dyrke planter med blade (læs: uden frugt) er det altså rigeligt blot at købe deres Part A + Part B. Det er rigeligt til at give dine planter det, de har brug for.

Ønsker du at dyrke noget der sætter frugt – feks. tomater og agurk, så er det en god idé at supplere med de øvrige produkter i serien.

Klik her og se dette gødning på plantelys.dk

Jeg skal lige sige at jeg får en lille procentdel hvis du køber dine ting via disse links. Så tak på forhånd for at støtte min blog 🙂.

Gødning til et hydroponisk startsæt

Dette er Part A + Part B fra Big Plant Sceience som er super at starte med. Du kan se det her.

Sådan doserer du gødningen ved hydroponisk dyrkning.

Som nænt bruger jeg gødning fra Big Plant Science.

De har lavet et doseringsskema, som du bør følge. Du kan finde skemaet her.

Doseringen er afhængigt af, hvor i landet du bor. Det har at gøre med kalkniveauet i grundvandet og dermed hvor meget kalk der skal tilsættes (Part B Calcium Plus) – læs mere om det længere nede i artiklen.

Når du dyrker hydroponisk (i vand) ser doseringen ud som følger (med udgangspunkt i mellemhårdt vand)

  • Spirefasen: de første 7-10 dage skal planten ikke have tilsat næring til vandet
  • Vækstfasen: Start med 0,5 ml af både A+B pr liter vand i den første uge efter spirefasen
  • Part A: Øg til 1 ml i uge 2 og herefter øges med 1 ml hver uge indtil du når 3 ml/pr liter i uge 4.
  • Part B: Øg til 1 ml i uge 2 og 3 og herefter øges til 2 ml/pr liter i uge 4.

Niveauet i uge 4 passer til de fleste planter i resten af vækstfasen.

Det er dog vigtigt at sige at disse mængder er vejledende. Hold øje med dine planter. Bliver de lysegrønne men ser sunde ud, så bør du øge gødning med 1 ml. Ser de syge og misfarvede ud, bør du tilsætte mere vand og dermed fortynde næringsmængden.

Hvordan finder du kalkniveauet i dit vand?

Som du har læst, er kalkniveauet vigtigt for at kunne tilsætte den rigtige mængde PlanB.

Det er faktisk ganske enkelt at finde kalkniveauet der hvor du bor. I oversigten her kan du se, hvor blødt eller hårdt vandet er i dit område.

vand danmark

Denne illustration er fra BigPlantSceience 

3 gode tips til et godt set-up

1: Forskellige beholdere til forskellige typer planter

Gør dig selv den tjeneste ikke at blande for mange forskellige typer planter i samme beholder. Det er fordi næringen tilsættes efter plantens vækststadie. Nogle planter vokser langsomt og andre hurtigt. Hold bladgrønt i én beholder og frugtsættende planter i en anden beholder.

2: Brug ikke gennemsigtige beholdere

Du gør dig selv en tjeneste ved at dyrke i beholder, hvor der ikke kan trænge lys igennem. Det er for at undgå algevækst og dermed et usundt miljø for rødderne. Får algerne ikke lys så er de ikke tilbøjelige til at vokse.

3: Husk at tilføre lys til dine planter

Næring er i sig selv ikke nok til at skabe sunde planter med hydroponi. De skal også bruge lys på bladene. Stil dem solrigt – f.eks. i vindueskarmen – eller tilfør vækstlys. Læs mere om vækstlys her.

Ofte stillede spørgsmål omkring hydroponisk næring

Kan man blande sin eget gødning til hydroponi?

Ja det kan man godt, men det er ikke noget man gør som nybegynder. Det kræver en god fornemmelse af planter og deres behov.

Hvad med pH niveauet?

pH-niveauet i næringsopløsningen skal være korrekt justeret for at sikre, at planterne kan optage næringsstofferne effektivt. Ideelt set ligger pH-værdien mellem 5.5 og 6.5 for de fleste hydroponiske systemer.

Få mere inspiration til hydroponisk dyrkning

Ønsker du mere inspiration til dyrkning indenfor, kan du besøge siden her eller læse en af artiklerne herunder. God fornøjelse :)

Følg Mikrohaven på YouTube

▶️  Link til mikrohavens Youtube Kanal

Følg Mikrohaven på Youtube

10 krydderurter, du kan dyrke hydroponisk året rundt

10 krydderurter, du kan dyrke hydroponisk året rundt

Det er super sjovt at dyrke i vand og et godt sted at starte er at dyrke krydderurter hydroponisk. Det er ofte nemmere at lykkes med ”bladgrønt” end frugtsættende planter, så godt valg. Metoden egner sig godt til dyrkning indenfor – både sommer og vinter. Nedenfor er...

Dyrk planter i vand uden jord – hvordan gør man?

Dyrk planter i vand uden jord – hvordan gør man?

Det lyder helt skørt at dyrke planter i vand uden jord, men ikke desto mindre er det et meget populært fænomen. Det har især vundet indpas i byen, hvor man gerne vil dyrke planter uden at skulle bøvle med jorden. Fænomenet hedder med et fint ord ”hydroponi” eller...